Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

19-årig festivaldeltager indlagt med meningitis

En 19-årig mand på Roskilde Festival er blevet indlagt med meningokoksygdom. Risiko for smitte »meget lille«.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

En 19-årig mand på Roskilde Festival er i dag blevet indlagt på et sygehus på Sjælland, fordi han har fået den meget sjældne meningokoksygdom. Sygdommen går også under betegnelsen smitsom meningitis.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Overlæge Troels Thomsen fra styrelsen understreger, at risikoen for at andre er blevet smittet er meget lille.

»Vi står med en 19-årig mand fra Sønderjylland, der med al sandsynlighed har meningokoksygdom. Men vi vil gerne understrege, at risikoen for at andre er blevet smittet er meget lille,« siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet er torsdag aften i gang med at opspore den smittede mands nærmeste omgangskreds.

Det betyder dog ikke, at der er nogen grund til panik og alarm, forsikrer Troels Thomsen.

»Vi er på stedet, og jeg vil opfordre festivalens gæster til at tage det helt roligt, nyde festivalen og passe godt på hinanden,« siger han.

Hvis festivaldeltagere oplever hurtigt indsættende høj feber, muskelsmerter, påvirket almentilstand, nakke- og rygstivhed og små blødninger under huden, skal de søge hjælp hos samaritterne på festivalen, lyder det fra overlægen.

I en kortfattet besked skriver Roskilde Festival fra sin Facebook-profil, at man skal lytte til rådet fra Styrelsen for Patientsikkerhed og tage kontakt til samaritterne, hvis det bliver nødvendigt.

Desuden foreslår arrangørerne, at man sender sine pårørende en sms for at gøre opmærksom på, at man har det godt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.