Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

19-årig ankommer med knivstik til skadestue i bil med ven

Politi leder efter et gerningssted og en gerningsmand, efter 19-årig mødte op på Amager Hospital med knivstik.

En 19-årig mand ankom selv til skadestuen på Amager Hospital i bil med en kammerat omkring klokken 00.30 med knivstik. Free/Bjarke Ørsted, Pressefoto Region Hovedstaden/arkiv
En 19-årig mand ankom selv til skadestuen på Amager Hospital i bil med en kammerat omkring klokken 00.30 med knivstik. Free/Bjarke Ørsted, Pressefoto Region Hovedstaden/arkiv

København. En 19-årig mand er indlagt til behandling på Rigshospitalet i København med knivstik.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi René Jensen natten til mandag.

Den 19-årige mand ankom selv til skadestuen på Amager Hospital i bil med en kammerat omkring klokken 00.30.

Efterfølgende blev han fragtet til Rigshospitalets Traumecenter med ambulance.

Ifølge den centrale efterforskningsleder har han indtil videre ikke været særlig meddelsom.

- Efter at vi har snakket med ham, er det stadig ret svært at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, siger René Jensen.

Politiet vurderer, at den 19-årige ikke er i livsfare.

- Han er blevet stukket i mave- og benregionen, men umiddelbart er det ikke så alvorligt. Der er ikke blevet stukket dybt, siger efterforskningslederen.

Politiet mangler fortsat at afhøre den 19-årige mand igen samt den kammerat, han ankom til skadestuen sammen med.

- Vi mangler stadig både et gerningssted og en gerningsmand, siger René Jensen.

Ifølge ham er det endnu for tidligt at sige, om hændelsen kan være banderelateret.

- Umiddelbart har jeg ikke noget belæg for at kunne sige noget om det, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.