Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

18 bandemedlemmers blotte tilstedeværelse fik dem anholdt

18 personer med relation til bandemiljøet blev anholdt mandag, uden at der var tale om specifik kriminalitet.

Arkivfoto: Nordsjællands Politi vurderede, at det var for utrygt med 18 bandemedlemmer på samme sted.
Arkivfoto: Nordsjællands Politi vurderede, at det var for utrygt med 18 bandemedlemmer på samme sted.

18 personer med relation til bandemiljøet blev anholdt mandag for at skabe utryghed med deres tilstedeværelse i Helsinge.

Det fortæller pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

Der var altså ikke tale om nogen specifik kriminalitet, men man anholdt de 18 personer for at skabe ro.

»Vi har en mulighed i politiloven for at tilbageholde folk, hvis de skaber utryghed på stedet,« siger Henrik Suhr.

Politiloven giver politiet mulighed for administrativt at tilbageholde personer i op til seks timer for at »afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed«.

»Der er utryghed på stedet, når der kommer så mange bandemedlemmer. De udviste en optræden, der var forstyrrende for trygheden i Helsinge, og det er årsagen til, at de bliver anholdt.«

»Bare med deres tilstedeværelse, hvor de render rundt med veste på, så er det ikke trygt. Og hvis de er massivt til stede, så vurderer vi, at det kun er for at lægge massivt pres på et eller andet,« siger Henrik Suhr.

Alle 18 personer blev mandag aften løsladt igen.

Ifølge pressekoordinatoren kom anholdelserne i forlængelse af to episoder i lørdags.

Her blev i alt 11 personer med tilknytning til rockerbanden Gremium anholdt. Flere af mændene var i besiddelse af slagvåben og stoffer.

Den nordsjællandske by har i den senere tid været plaget af flere episoder med knivstik og overfald. Det er sket, efter at banden Gremium har åbnet en afdeling i byen. Banden har sit udspring i Tyskland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.