Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

18-årig albaner kendes skyldig i drabsforsøg på cykelhandler

En ung mand er af et nævningeting fundet skyldig i drabsforsøg på en 69-årig cykelhandler i København.

Byretten vil fredag eftermiddag afgøre, hvilken straf den 18-årige skal have.
Byretten vil fredag eftermiddag afgøre, hvilken straf den 18-årige skal have.

En 18-årig albansk mand er skyldig i drabsforsøg på en 69-årig cykelhandler.

Det konkluderer et nævningeting i Københavns Byret fredag.

I februar sidste år overfaldt den 18-årige sammen med en anden den 69-årige mand i dennes lejlighed på Østerbro i København i forbindelse med et hjemmerøveri.

Over en periode på omkring 40 minutter blev cykelhandleren stukket tre gange med kniv, tæsket med et koben, sparket, bundet og trådt på halsen, så der opstod brud på strubehovedet.

»Tiltalte havde forsæt til at forsøge at dræbe cykelhandleren,« siger retsformand Karen Duus Mathiesen i forbindelse med domsafsigelsen.

Byretten vil fredag eftermiddag afgøre, hvilken straf den 18-årige, der forholdt sig rolig under afsigelsen, skal have.

Da sagen er rejst som en nævningesag, vil anklageren kræve mindst fire års fængsel.

Ud over en fængselsstraf vil anklageren have den unge mand udvist af Danmark.

Forsvarsadvokat Søren Bech mener, at en straf på fem eller seks års fængsel vil være passende.

»Otte år er at skyde langt over mål,« siger han fredag i retten.

Søren Bech lægger vægt på, at den albanske mand var meget ung på gerningstidspunktet, og at det derfor har været nemt for den anden hjemmerøver at udnytte den dengang 17-årige dreng.

I forhold til kravet om udvisning erkender Søren Bech, at hans klient ikke har nogen tilknytning til Danmark.

Fredagens retsmøde er den tredje og sidste retsdag i en sag, som begyndte mandag.

Her nægtede den 18-årige albaner sig skyldig. Han har forklaret, at han følte sig presset til at begå hjemmerøveriet.

Den unge mand, der er spinkel af bygning og kortklippet, forklarede desuden, at det var den anden hjemmerøver, der havde udøvet den grove vold på cykelhandleren.

Men sådan husker offeret, der efter overfaldet var i livsfare, ikke episoden.

»Jeg slår først den store af de to, hvorefter den lille (den 18-årige albaner, red.) jager en kniv i ryggen på mig.«

»Derefter bliver jeg slæbt ind i stuen, hvor den store stiller sig på min hals, og den lille begynder at slå mig med et koben.«

»Det er den lille, der er den aggressive. Han har fuldstændig knald i kasketten,« sagde den nu 70-årige mand i retten mandag.

Han døjer i dag med at tale på grund af skader, han pådrog sig under overfaldet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.