Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

17.000 danskere bliver syge af duft

Såkaldt duftallergi har intet med allergi at gøre, siger forskningsleder. Sygdommen sidder formentlig i nervesystemet, men hvad der forårsager den, vides endnu ikke.

Duftallergi kalder nogen det. Hysteri, siger andre.

Der findes mange myter og til gengæld meget lidt konkret viden om sygdommen MCS, Multiple Chemical Sensitivity – på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed – som ca. 17.000 danskere lider af.

»Noget af det, vi med sikkerhed ved, er at der ikke er tale om en allergisk reaktion, selv om det opleves sådan af de berørte,« siger forskningsleder Jesper Elberling fra Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Sygehus. Centret har siden 2006 arbejdet på dels at kortlægge forekomsten af MCS og især på at finde frem til årsagen, og hvordan sygdommen kan afhjælpes.

»Men selv om det ikke er allergi, betyder det ikke, at der ikke er tale om en konkret lidelse, som vi skal tage meget alvorligt,« siger Jesper Elberling. »Og med de metoder, der i dag findes til at undersøge nervesystemet, har jeg stor forventning til, at vi får placeret årsagen til lidelsen i nær fremtid, d.v.s. inden for de næste 10 år,« siger han.

En svensk forskergruppe fra Karolinska Sjukhuset har lavet hjerneskanninger af MCS-patienter, som viste, at når de udsættes for bestemte dufte, aktiveres deres hjerne anderledes end hos andre.

Utallige symptomer
»Spørgsmålet er så, om sygdommen skyldes påvirkning fra miljøet, eller om der er tale om en helt anden sygdomstilstand, f.eks. en infektionssygdom, som blot viser sig ved, at folk reagerer på dufte og kemikalier. Det ved vi ikke endnu. Man skal i hvert fald nok være varsom med at sige, at det er miljøet, der gør folk syge. Men når først de er syge, er det miljøet, der forværrer tilstanden,« siger Jesper Elberling..

Der er næsten ingen grænser for, hvad MCS-patienter kan reagere på. Det kan være parfume, mados, lugten fra tryksager eller dampe fra elektriske apparater.

»De fleste reagerer kun på nogle af tingene, men nogle få reagerer næsten på alting,« siger Jesper Elberling.

Symptomerne er mangeartede: Hovedpine, trykken i brystet, vejrtrækningsproblemer, ekstrem træthed og muskelsmerter er blot nogle. »Men det er uklart, om det skyldes en særlig sårbarhed i den alder, eller det skyldes, at f.eks. ældre generationer ikke har været udsat for de samme miljøfaktorer,« siger Jesper Elberling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.