Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16-årig fynbo i spidsen for skoleelever

Danske Skoleelever har valgt ny formand. Silke J. Fogelberg tager over efter den afgående formand, Miranda Wernay Dagsson.

Det er fremover Silke J. Fogelberg, der skal føre ordet for landets skoleelever.

Foreningen Danske Skoleelever har søndag holdt generalforsamling, og her blev den 16-årige fynbo valgt som ny formand.

Silke J. Fogelberg, der til daglig går i 9. klasse på Hunderupskolen i Odense, vil fortsat kæmpe for, at eleverne inddrages i debatten om den udskældte folkeskolereform.

»Vi går et spændende år i møde, hvor jeg vil kæmpe for at elevernes stemme er tydelig i debatten om skolen. Jeg glæder mig rigtigt meget til at sørge for, at vi elever inddrages i den videre udvikling og implementering af folkeskolereformen. Vi vil ikke nøjes med at se på - vi vil selvfølgelig blande os i debatten og være med til at skabe det gode skoleliv for alle elever,« siger Silke J. Fogelberg i en pressemeddelelse.

Den nye elevformand har hidtil stået i spidsen for Danske Skoleelevers fynske afdeling. Som formand for den samlede organisation vil hun sætte et ordentligt undervisningsmiljø øverst på dagsordenen.

»Vi skal have mest muligt ud af vores skolegang, og det får vi altså ikke, hvis vores koncentration falder, hver gang vi trækker vejret. Jeg vil kæmpe for en lovgivning, der sikrer, at vi elever har ordentlige undervisningsforhold – også når det handler om trivsel. Der er alt for mange, der oplever ensomhed og mobning. Det skal der tages hånd om,« fastslår Silke J. Fogelberg.

Hun afløser den afgående formand, Miranda Wernay Dagsson, der begynder i gymnasiet efter sommerferien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.