Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16-årig der smed brandbombe: Vi ville give ham en lærestreg

Det var en provokation fra en 16-årig afghansk dreng, der ifølge tiltalt udløste, at brandbombe blev kastet.

De fire tiltalte i den såkaldte Ry-sag (hvor en 16-årig dreng fik hældt brændende benzin udover sig) har udtalt at de havde i sinde at give offeret en »lærestreg«.
De fire tiltalte i den såkaldte Ry-sag (hvor en 16-årig dreng fik hældt brændende benzin udover sig) har udtalt at de havde i sinde at give offeret en »lærestreg«.

Det var en provokation henne på skolen, der udløste en konflikt mellem fire drenge og en 16-årig afghansk dreng fra Ry.

Det forklarer en 15-årig dreng, der sammen med tre andre drenge er tiltalt for at have kastet en flaske med brændende benzin efter den 16-årige skolekammerat.

Den 16-årige var i løbet af skoledagen gået tæt på tre af drengene og spurgt, hvad deres problem var, fortæller den 15-årige.

Drengene havde ifølge den 15-åriges forklaring ikke opført sig provokerende.

Den 16-årige konfronterede dem og sagde, at hvis de ville ham noget, så kunne de mødes ved idrætshallen i Ry om aftenen, forklarer den 15-årige.

Det tilbud tog drengen imod.

- Vi ville give ham en lærestreg, vi ville give ham nogle tæsk, forklarer den 15-årige.

En af drengene havde medbragt to molotovcocktails, fortæller den 15-årige.

Den første flaske blev kastet, men ilden gik ud og ramte ikke den forurettede.

Men den næste ramte ofret mellem benene, forklarer den 15-årige.

- Der gik ild i ham. Han kastede sig på jorden for at slukke ilden, siger den 15-årige, der fortæller, at han efterfølgende går i chok.

Den 15-årige dreng forklarer, at hensigten med at kaste flasken med ild ikke var at ramme den 16-årige.

- Jeg var overbevist om, at det bare er for at skræmme ham. At der ikke er mere i det. At flasken vil lande. Så vil der komme noget ild, så han måske bliver skræmt, forklarer den 15-årige.

Da bomben var blevet kastet, kunne drengene ifølge den 15-årige godt se, at de havde gjort noget dumt.

De skyndte sig at kaste de to tomme flasker væk og konstruerede et alibi, fortæller han.

De fire drenge nægter sig alle skyldige i anklagen om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.