Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

150 danske Aldi-butikker skal flyttes eller udvides

Aldi Danmark har fået 200 millioner kroner fra Tyskland til at forandre en lang række butikker landet over.

København. Den danske afdeling af discountkæden Aldi har fået tilført 200 millioner kroner fra Tyskland for at revitalisere kæden i Danmark.

Det skriver Børsen.

Pengene skal bruges til at forandre cirka 150 butikker landet over, og det skal sende den tabsgivende discountkæde på vinderkurs i Danmark.

Det ser ellers ikke godt ud for Aldi Danmark.

Trods mange års erfaring på det danske dagligvaremarked har kæden en markedsandel på blot tre-fire procent. Samtidig har kæden tabt penge siden 2009.

I det seneste regnskab for 2017 lød underskuddet på 326 millioner kroner.

Aldi Danmarks nuværende topchef, Finn Tang, har været i stillingen siden 1. september sidste år. Og han har blandt andet brugt tiden på at analysere kædens 190 butikker i Danmark.

- Vi skal flytte eller udvide 150 butikker. Enten er placeringen forkert, eller salgsarealet er for lille.

- Den analyse har vi fået afsluttet nu, og derfor ved vi, hvilke butikker der er fremtidssikret til det koncept, som vi gerne vil præsentere for hr. og fru Danmark, siger Finn Tang til Børsen.

Han siger samtidig, at der kan blive mulighed for at få tilført endnu flere penge, hvis det skulle blive nødvendigt.

Aldi lukkede sidste år sine 32 dårligste butikker i Danmark.

Kæden presses især af markedslederen Netto med over 450 butikker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.