Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

15 elever på sygehuset: Forælder tog fejl af dunke med saft og kølervæske

Elever fra en 6. klasse i Horsens er bragt til sygehuset, efter at de ved en fejl har drukket kølervæske.

15 elever fra en 6. klasse på Horsens Byskole er ved en fejl kommet til at drikke kølervæske. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Eleverne er bragt til tre forskellige sygehuse til behandling.

Ifølge Sydøstjyllands Politi skete indtagelsen af kølervæske ved en forveksling.

Direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune Tanja Nyborg fortæller, at eleverne indtog kølervæsken, da den var blandet op i saftevand eller slushice, som børnene fik serveret i dagens sidste lektion.

- Det er en forfærdelig hændelse, og politiet er i gang med at undersøge de tekniske detaljer omkring, hvad der er sket.

- Det bliver opdaget, da et barn siger, at saften smager mærkeligt, og så reagerer personalet med det samme. De stopper selvfølgelig med at skænke saften ud, siger til børnene, at de ikke må drikke det, og ringer 112, siger hun.

Tanja Nyborg fortæller, at det var en forælder, der havde lavet slushice eller saftevand til eleverne. Forælderen har forklaret, at hun i den forbindelse tog fejl af en dunk med koncentrat til slushice og en dunk med kølervæske.

- Som det forlyder, er det et uheld. Det er en forælder, der har taget fejl af to dunke, der må have set ens ud. Det er blandet op, så børnene har ikke drukket kølervæsken i koncentreret form, siger Tanja Nyborg.

De 15 børn er kørt til behandling og observation på sygehuse i Kolding, Viborg og Skejby.

Torsdag aften oplyser Sydøstjyllands Politi, at 14 af børnene fortsat er indlagt til observation og behandling for forgiftning.

- Der er ingen alvorlig tilskadekomst, ligesom det ikke forventes, at uheldet vil give nogen af eleverne men, lyder det i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Forældrene til de berørte børn er alle blevet kontaktet, men opfordres alligevel til at følge med på kommunens og skolens sædvanlige kommunikationslinjer.

Hændelsen skete på Horsens Byskoles afdeling Kildegade. Fredag klokken 14 afholder skolen et møde for de berørte forældre.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.14 og har siden været til stede på skolen for at undersøge omstændighederne omkring hændelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.