Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Serie

15 år der gjorde verden til et bedre sted

Der er et år til, at FNs ambitiøse løfter til verden ved årtusindskiftet skal indfris. Mange havde rystet på hovedet, hvis man for 15 år siden havde sagt, at ekstrem fattigdom og børnedødelighed ville blive halveret. Men det er i dag blevet til virkelighed, og i 2015 skal der sættes nye mål for en bedre verden.

Afghanske skolepiger i Kabul. Andelen af børn, der indskrives i grundskolen, er vokset fra 83 procent i 2000 til 90 procent i 2012. Af Shah Marai/ AFP
Afghanske skolepiger i Kabul. Andelen af børn, der indskrives i grundskolen, er vokset fra 83 procent i 2000 til 90 procent i 2012. Af Shah Marai/ AFP

Årtusindskiftet for 14 år siden blev en gigantisk fest over hele kloden. Det er de færreste i menneskehedens historie, der oplever at leve i to forskellige årtusinder.

Den største bekymring var, om computerne kunne klare overgangen til de nye cifre, som ikke længere begyndte med 19. Men dommedagsprofetierne, og dem var der mange af, blev ikke til virkelighed. Verden bestod. Og år 2000 blev endda startskuddet til en langt bedre verden for de fattigste på kloden.

Det kan virke forkert at sige det efter et år, hvor krigene i Syrien og Irak er eskaleret, hvor der er borgerkrig i Ukraine, hvor sygdommen ebola har hærget dele af Afrika, og hvor vi har oplevet de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig for bare at nævne nogle af 2014s mest omtalte ulykker.

Men det er ikke desto mindre sandt: Verden er blevet bedre målt på otte områder, 21 specifikke mål og 60 indikatorer siden 2000. Og på nogle områder endda meget bedre. Det er lykkedes at halvere den ekstreme fattigdom i verden.

Det samme er sket med børnedødeligheden, millioner har fået adgang til rent drikkevand og toiletter, og 90 procent af alle verdens børn kommer nu i skole. Endda stort set lige mange drenge og piger. Og der er sket betydelige fremskridt i bekæmpelse af sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.

I 2000 opstillede verdens lande disse konkrete otte mål for verden. Millennium Development Goals, MDGs eller bare Millennium-målene blev de kaldt.

Målene skulle nås i 2015 – altså om senest et år og skulle udrydde fattigdom i verden gennem et gigantisk løfte, som aldrig var set før. I dag er status, at ikke alle mål er nået eller vil blive nået, og nogle har ramt helt ved siden af. Men samlet set er verden kommet langt og længere, end nogen havde troet dengang, hvor 1999 blev til 2000.

En afgørende forskel

»Millennium-målene har vist, at vi kan skabe en afgørende forskel i menneskers liv,« skriver FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, i en statusrapport, som netop er udkommet. Den sidste inden det endelige regnestykke gøres op om et år.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) siger, at han og sikkert mange andre dengang i 2000 opfattede målene som positive, javel, men risikoen for endnu en omgang luftkasteller fra det internationale samfund var overhængende.

»Når man ser på den verden, vi har oplevet i 2014, kan det være svært at få øje på det positive. Men når man ser på de mål, vi satte os i år 2000, er jeg er imponeret over, hvad det er lykkedes at nå på 15 år ved, at man bliver enige, og at alle arbejder målrettet på, at de bliver opfyldt,« siger Mogens Jensen og tilføjer, at der er grund til at være stolt:

»Mange har den opfattelse, at det er nytteløst, det vi gør, og at alt ser håbløst ud. Men det nytter, og der er skabt mærkbare resultater,« siger han.

Det er især en gigantisk økonomisk vækst og stigende velstand i Kina, Indien og Sydøstasien, der slår igennem i de positive indikatorer. Men også i Afrika syd for Sahara og i Sydamerika er der gjort store fremskridt, når det gælder nogle af målene. En stor middelklasse er vokset frem, især i Kina, og har sat forbruget i vejret og øget velstanden. Og det har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom og sygdom.

Bagsiden er klimaet

Den alvorlige, negative side af udviklingen er, at den er sket på baggrund af en enorm vækst i industriproduktionen, især i Kina. Det har belastet klimaet og miljøet voldsomt på et kritisk tidspunkt.

Hvis der er en lampe, som står og blinker rødt med 1.000 watt, så er det klimabelastningen og en alt for høj udledning af CO2. Derfor vil de nye mål, som næste år skal formuleres af verdens lande og vedtages på FNs generalforsamling samme efterår, fokusere på den globale bæredygtighed.

»Vi går fra verdens værste år til verdens vigtigste år. Der er håb om en endnu bedre verden. Men det kræver, at alle spiller med. De gamle mål var meget rettet mod, hvad nord kunne gøre for syd. De nye mål bliver gældende for alle,« siger Mogens Jensen.

Med til at gøre 2015 til »verdens vigtigste« er også forhandlingerne om en global klimaaftale, som, der fortsat er et vist håb om, vil kunne nås under klimatopmødet COP 21 i Paris næste år. Tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, som netop er blevet udnævnt som Danmarks første klimavismand, påpeger, at klimaet og fremskridtet i verden netop hænger sammen.

»Hvis den globale opvarmning fortsætter, så vil klimaskaderne før eller siden sætte barrierer for væksten. Så hvis væksten skal fortsætte, skal vi frigøre os fra afhængigheden af fossile brændsler,« siger han.

Millennium-målene er blevet kritiseret for mange ting. Blandt andet for ikke at tage nok højde for klima og bæredygtighed, for målemetoderne, for ikke at inddrage vigtige områder som fred og sikkerhed og for kun at fokusere på det umiddelbart målbare.

Færre dør – flere får stress

Berlingske bringer hen over julen en interviewserie under overskriften »Er verden blevet bedre?«

Fire eksperter i globale udfordringer ud over klimavismand Peter Birch Sørensen forklarer verdens sammenhænge. Ud over de målepunkter, som er omfattet af FN-målene, handler de fem interview om verdens sikkerhed og krige i verden, og om hvorvidt verdens befolkning er blevet lykkeligere af den stigende velstand.

Og om hvad der skal til for at producere flere fødevarer til en befolkning, der i 2050 ventes at runde ni milliarder mennesker.

Professor i international miljøsundhed Flemming Konradsen, Københavns Universitet, siger om det, som målene ikke får med:

»Vores mål og indsats har ikke rigtigt fanget for eksempel den mentale sundhed. Depressioner, stress og psykiske lidelser påvirker kun i mindre omfang dødeligheden, men bidrager i meget betydelig grad til ringe sundhed. Og det er et område i vækst, blandt andet fordi middellevetiden er stigende, og måske også fordi familieformer og sociale strukturer er i opbrud.«

Men, tilføjer han: »Da jeg bevægede mig ind i det her felt for 25 år siden, døde to millioner børn af diarre om året. Det er reduceret til under en million. Næsten to millioner døde af malaria, nu er det under 600.000. Det er da fantastisk.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.