Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

14-årig dreng er død efter at have spist receptpligtig medicin

En 14-årig dreng er død efter at have spist medicin. En 14-årig pige fik hjertestop, men blev genoplivet.

En 14-årig dreng er død efter at have spist medicin. En 14-årig pige fik hjertestop, men blev genoplivet.
En 14-årig dreng er død efter at have spist medicin. En 14-årig pige fik hjertestop, men blev genoplivet.

En 14-årig dreng fra Frederiksberg døde natten til søndag, da han indtog noget receptpligtig medicin ved en sammenkomst i en lejlighed på Østerbro i København.

En 14-årig pige, der bor i lejligheden, indtog også medicinen. Hun fik hjertestop, men blev genoplivet. Hendes tilstand er kritisk, men stabil, oplyser vicepolitiinspektør Riad Tolba, Københavns Politi.

Der er ikke oplysninger om, hvad det præcis er for noget medicin, børnene har indtaget. Der er ifølge politiet tale om noget receptpligtig medicin, som tilhører pigens mor.

»Det er en tragisk sag,« siger Riad Tolba.

Politiet blev natten til søndag klokken 01.37 tilkaldt, fordi der var fundet en livløs person i Østerbro-lejligheden, der er et samlingssted for, hvad politiet betegner som »socialt belastede unge«.

Ud over de to 14-årige havde fem andre unge været til stede i lejligheden, men der er ikke oplysninger om, at flere har indtaget medicinen.

Der skal nu holdes et ligsyn for at fastlægge dødsårsagen.

Ingen er sigtet eller anholdt på nuværende tidspunkt. Men det kan ikke udelukkes, at nogen vil blive sigtet, når politiet har klarlagt hændelsesforløbet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.