Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

11. maj: Pyh – hvil de kvindelige modstandsfolk

Kvindelige frihedskæmpere venter på de britiske soldater på Rådhuspladsen.
Kvindelige frihedskæmpere venter på de britiske soldater på Rådhuspladsen.

Berlingske bragte 11. maj et fotografi af to kvinder. Billedteksten lød: »Også de kvindelige frihedskæmpere har helt anstrengende dage. Nogle af dem nøjes med et forceret arbejde ved skrivemaskiner og telefoner, men mange har dog også deltaget aktivt og har været med på udrykningerne med håndgranater og håndvåben....og deres mandlige kollegaer siger, at de har været glimrende kammerater.«

I mange år efter krigen kvinderne en ubetydelig rolle i frihedskampens historie. Det var første senere, at man erkendte, at uden kvindernes støtte havde frihedskampen ikke været mulig. Som mødre, søstre, hustruer og kærester sørgede de for hjemmene og for logistikken. Men der var også kvinder, der mere aktivt deltog i modstandskampen som kurerer, aktivister og planlæggere. Først i 1998 kom den første samlede beskrivelse af kvinderne i modstandskampen med Lis Mellemgårds bog »Pige i modstandskampen: Glimt fra min glemmebog.«

Mellemgaard kom ind i det illegale arbejde under krigen som medlem af den grundtvigianske bevægelse Dansk Samling,  og derfra fik hun kontakt med modstandsbevægelsen. Hun udbragte illegale blade og blev så optaget i en gruppe, som hun vidste kaldte sig HD, men det var først senere, at hun blev klar over, at det var Holger Danske. Gruppen holdt til i Skindergade 44. Hun var med til at bringe våben i skjul, opspore stikkere og deltog i røverier for at skaffe rationeringsmærker. Hun lærte at skyde, og hun var vagt ved sabotageaktioner. Flere gange kom hun i livsfarlige situationer. I krigens sidste måneder anholdt tyskerne hendes gruppe i Skindergade ,men Lis Mellemgaard var ikke til stede, fordi hun var syg. Hele gruppen blev dømt til døden og henrettet.

I dag siger Lis Mellemgaard til Berlingske: "Vi var ikke regnet for lige så gode som mændene. Det fik jeg klart at føle. Jeg måtte kæmpe for at blive anerkendt. Først i de senere år følte jeg, at mændene forstod, at uden os, havde de ikke kunne føre kampen."

Lis Mellemgaard var hovedtalen ved arrangementet i Mindelunden i 2013.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.