Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

10 ting: Det kunne vi have fået for de forsvundne skattemilliarder

En ny rapport afslører, at SKAT formentlig ikke får held med at inddrive op mod 80 mia. kroner fra skatteskyldnere. Men hvor mange penge er 80 mia. i grunden? Og hvad kunne pengene være brugt på?

(Foto: ERIK REFNER/Scanpix 2017)
(Foto: ERIK REFNER/Scanpix 2017)

SKAT må formentlig vinke farvel til 80 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

I alt skylder danskerne SKAT og kommunerne cirka 100 milliarder kroner, men ifølge en ny rapport, som udkommer tirsdag, bliver op mod 80 milliarder af dem formentlig umulige at inddrive. Det er i hvert fald skønnet fra revisionsfirmaet PwC, der står bag rapporten.

Men hvor mange penge er 80 milliarder (mia.) egentlig? Hvad kan man sammenligne det med, og hvad kunne staten købe, hvis alle betalte alt, hvad de skyldte?

Storebæltsbroen, Storebæltsforbindelsen, her i diset vejr
Storebæltsbroen, Storebæltsforbindelsen, her i diset vejr

1) Storebæltsbroen kostede 21,4 mia. i 1988-pris. Hvis man omregner det beløb til et nutidigt prisniveau, hvor der er taget højde for inflation, stiger prisen til knap 40 mia. kroner. Så man kunne altså købe 2 Storebæltsbroer for de manglende 80 mia. kroner.

2) I 2005 slog Operahuset i København dørene op for første gang. Operahuset var en gave fra A.P. Møller Fonden og havde en pris i 2005-niveau på 2,5 mia. kroner. Efter at have taget højde for inflationen siden da, er prisen 3 mia. i nutidig pris. Det betyder, at man ville kunne købe mere end 26 operahuse for de 80 mia., der mangler.

3) Der er i finansloven budgetteret med 28,4 mia. kroner til Statens Uddannelsesstøtte – den støtte, studerende kan få, og som i daglig tale blot hedder SU. Det er altså næsten tre års SU, de 80 mia. kroner kunne dække.

4) Både telegiganten TDC og ISS, der har næsten en halv million ansatte globalt set, er en del af det danske eliteaktie-indeks, C20. Men for de 80 mia. kroner, SKAT formentlig må vinke farvel til, kunne man næsten købe begge firmaer. Ifølge finansmediet Bloomberg er deres markedsværdi henholdsvis knap 30 og 52 mia. kroner.

epa05457935 Denmark's tennis player and flagbearer Caroline Wozniacki (R) leads the Denmark delegation during the Opening Ceremony of the Rio 2016 Olympic Games at the Maracana Stadium in Rio de Janeiro, Brazil, 05 August 2016. EPA/VALDRIN XHEMAJ
epa05457935 Denmark's tennis player and flagbearer Caroline Wozniacki (R) leads the Denmark delegation during the Opening Ceremony of the Rio 2016 Olympic Games at the Maracana Stadium in Rio de Janeiro, Brazil, 05 August 2016. EPA/VALDRIN XHEMAJ

5) Tidligere har Stockholm, Oslo og Helsinki været værter for De Olympiske Lege. Men kan København en dag blive ramme om verdens største sportsbegivenhed? Sagtens – hvis altså de 80 mia. kroner inddrives. Ifølge finansmediet Forbes kostede OL i Rio de Janeiro Brasilien cirka 11 mia. dollar, svarende til 75 milliarder danske kroner.

6) For præcis 100 år siden købte USA De Vestindiske Øer. Prisen? 25 millioner dollar. Hvis man indregner inflationen i den amerikanske dollar siden da, svarer det til, at amerikanerne gav os knap en halv milliard dollar for øerne. Hvis vi omregner det til danske kroner, giver det cirka 3,5 mia. kroner. Med andre ord kunne vi altså tilbagekøbe De Vestindiske Øer mere end 20 gange for de manglende milliarder.

7) Og apropos USA. I starten af 2017 blev Donald Trump indsat som præsident i landet. Ifølge finansmediet Forbes er Trumps formue cirka 3,5 mia. dollar værd – det svarer til omtrent 24 mia. danske kroner. SKAT skal altså vinke farvel til et beløb, der er mere end tre gange større end den amerikanske præsidents formue.

8) Mandag 24. april skrev Berlingske Business på baggrund af tal fra revisionsfirmaet Deloitte, at den øverste fodboldliga i England, Premier League, udbetalte lønninger for 25 mia. kroner om året. Hvis alle betalte alt, hvad de skyldte til SKAT, ville danskerne kunne nyde tre års Premier League-fodbold.

RB Plus.
RB Plus.

9) Forsvarets Efterretningstjeneste og herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ansvar for at holde Danmark sikkert og at afværge potentielle terrorangreb. Alligevel er prisen på sikkerhedstjenesten kun peanuts sammenlignet med de 80 mia. kroner, SKAT formentlig ikke kan inddrive. I 2017 er der budgetteret med en pris på PET på cirka 870 mio. kroner. For de 80 mia. kroner ville man altså kunne drive PET i mere end 90 år – frem til 2107.

10) Ifølge Danmarks Statistik var der 5.748.769 danskere i første kvartal af 2017. Hvis SKAT fik inddrevet de 80 mia. kroner og udbetalte dem igen som en slags folkegave, kunne vi hver især se frem til en check på 13.916 kroner.

Det er ikke første gang, at SKAT mister et større milliardbeløb. Sidste efterår kostede det f.eks. de danske skatteydere 12,3 milliarder kroner, at der blev svindlet med udbytteskatten.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.