Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

10 mennesker evakueret efter brand i rækkehus

Et rækkehus i Rødovre er tirsdag eftermiddag blevet ramt af en ildebrand. 10 mennesker blev evakueret, og flere skal nu genhuses.

Et rækkehus i Rødovre er blevet opslugt af flammer, og 10 mennesker er blevet evakueret. Det fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til bt.dk.

»Vi har været nødt til at genhuse nogle af de 10 evakuerede, fordi der er røg- og vandskader i nogle af nabohusene,« fortæller Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til bt.dk.

Ilden opstod på Ved Vandløbet i Rødovre tidligere tirsdag eftermiddag, hvor der var gået ild i stuen i rækkehuset. Den bredte sig hurtigt, og kort tid efter var hele huset omsluttet af flammerne.

Brandvæsenet har ilden under kontrol, men taget ulmer stadig. Derfor er Beredskabsstyrelsen på vej for at få slukket ilden helt.

Myndighederne er stadig ikke helt sikre på, hvad der har forårsaget branden, men de formoder, at en ovn var skyld i branden.

»Der er en bioethanolovn i stuen, som vi mener, der er gået ild i. Derefter har ilden så bredt sig,« fortæller vagtcheg Peter Grønbek.

Vagftchefen fortæller videre, at der ikke er nogen tilskadekomne ved branden. Alle beboerne nåede ud inden ilden fik fat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.