Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ejer sigtet efter fund af livløse køer på ubeboet ø

En person har fundet ti døde køer på øen Dybsø i Karrebæksminde Bugt. Årsagen til dyrenes død er ukendt.

Arkivfoto. Årsagen til køernes død er endnu ukendt. Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2016
Arkivfoto. Årsagen til køernes død er endnu ukendt. Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2016

En gruppe køer lå mistænkeligt stille på Dybsø, da en borger lørdag morgen rettede blikket mod den ubeboede ø i Karrebæksminde Bugt.

Han sejlede derfor over til øen og anmeldte siden 16 døde køer til politiet. Det fortæller vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der ifølge TV Øst efterfølgende opdaterede antallet til ti døde køer.

Politiet blev tilkaldt klokken 9.30 og tog derefter ud til øen sammen med en dyrlæge og køernes ejer. Årsagen til dyrenes død er endnu ukendt.

»Vi har oprettet en dyreværnssag, og så er det op til dyrlægen at undersøge, om der er tale om misrøgt,« siger Bo Georg Petersen.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvornår ejeren sidst har tilset sine dyr, og hvor længe dyrene har været livløse.

»Men jeg kan oplyse, at ejeren er blevet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Jeg kan dog ikke gå i detaljer, før vi har rapporten fra dyrlægen,« siger Bo Georg Petersen til TV ØST.

Han tilføjer, at man sammen med de ti døde køer fandt en kalv, som blev aflivet.

Der er offentlig adgang til Dybsø, som er 1,34 kvadratkilometer stor. Øen er fredet og er en del af vildtreservatet Dybsø Fjord.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.