Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

10 får alvorlige øjenskader med sig ind i 2016

En 15-årig pige fra Aarhus mister det ene øje i fyrværkeriulykke, mens ni andre også får nedsat syn af skader.

Sidste år døde tre personer i to ulykker med krysantemumbomber, men ved dette nytår er der ingen rapporter om skader fra ulovligt fyrværkeri
Sidste år døde tre personer i to ulykker med krysantemumbomber, men ved dette nytår er der ingen rapporter om skader fra ulovligt fyrværkeri

København: For ti voksne og børn starter det nye år særdeles tragisk, efter de nytårsaften og nat blev en del af statistikken over alvorlige øjenskader forårsaget af fyrværkeri.

Værst gik det ud over en 15-årig pige fra Aarhus, der har fået fjernet sit ene øje, efter et vildfarent skud fra et batteri ramte hende i ansigtet.

Overlæge John Thygesen fra Region Hovedstadens øjenafdeling på Glostrup Hospital indsamler hvert år data fra landets fem regioner om alvorlige øjenskader.

Og trods de tragiske sager er billedet ifølge overlægen ikke så alvorligt som tidligere år.

- Det er mere fredeligt sammenlignet med sidste år. Der var ti skader både i år og sidste år, men hvor vi sidste år måtte fjerne øjne på mindst tre personer, så var det i år kun den 15-årige pige, siger han.

Dertil kommer, at der sidste år døde tre personer i to ulykker med krysantemumbomber.

- Det har vi heldigvis ikke set noget af i år. Der er ingen af skaderne, der skyldes krysantemumbomber. Det er alle skader fra lovligt fyrværkeri som raketter og batterier, siger John Thygesen.

Ud over pigen fra Aarhus er fire andre børn i alderen 11- 17 år indbragt med alvorlige øjenskader.

De fem tilskadekomne voksne er i alderen 28-50 år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.