Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Traditionstroskab med meget mere

Som det var tilfældet i 1970erne, kan jazz og rock fortsat gå op i en højere enhed, og her kan danske kunstnere byde på såvel de gamle dyder som friske bland­ingsprodukter

Offpiste Gurus med saxofonisten Fredrik Lundin, trommeslageren Jeppe Gram, sangerinden og banjospilleren Trinelise Væring og bassisten Thomas Vang. Foto: Torben Christensen
Offpiste Gurus med saxofonisten Fredrik Lundin, trommeslageren Jeppe Gram, sangerinden og banjospilleren Trinelise Væring og bassisten Thomas Vang. Foto: Torben Christensen

Efter mange års skyttegravskrig mellem jazz og rock, eller vel snarere de to genres respektive tilhængere, indfandt der sig i slutningen af 1960erne en form for forbrødring.

Musikere som Miles Davis og Svend Asmussen satte strøm på henholdsvis trompet og violin, og det følgende årti gik jazz og rock så sandelig op i en højere enhed. Ja, tilmed i en genkendelig form, der hen ad vejen fik betegnelsen fusion.

Senere skete der atter en form for polarisering, uden at førnævnte krig blev genoptaget, og ret beset er der fortsat masser af aktiviteter i det brede grænseland mellem jazz og rock. Også med input fra danske aktører. Her er fire af slagsen:

Mest traditionstro er pianisten Fini Høstrup, som i slutningen af 1970erne spillede i den mindeværdige Aarhus-fusionsgruppe Kamæleon, men som siden i vidt omfang har ernæret sig som teaterkapel­mester. Lejlighedsvis kaster han en dog plade på gaden, og selv om hans nyudgivelse ikke er nogen revolution, så er det dog ordentligt kram.

Fini Høstrup har nemlig så gode kompositoriske evner, at musikken ikke ender i klichéer, og dertil har han et stærkt fundament i form af to medlemmer af DR Big Bandet, bassisten Kaspar Vadsholt og trommeslageren Søren Frost.

Endvidere forstår saxofonisten Hans Ulrik og guitaristen Per Gade at føre sig frem i den ædle fusionstradition – uden at forfalde til det alt for meget opvisning – og så er kapelmesteren selv mand for at krydre musikken med begavet tangentspil.

Skæve underfundigheder

Traditionstro kan man også godt kalde guitaristen, multiinstrumentalisten og komponisten Robin Taylor, der nu markerer sine 25 år med den gruppe, som i den senere årrække har båret navnet Taylor’s Univers.

Robin Taylor, der er velbevandret i progressive stilarter, er her ret så tro mod den tidlige britiske art rock, især med efterklange af gruppen King Crimson. Han er i velvalgt selskab med saxofonisten Jakob Mygind, trommeslagen Klaus Thrane, synthesizerspilleren Thomas Ulstrup og guitaristerne Frank Carvalho og John Sund, og udgivelsen består af tidligere udgivne ting i et remixet og delvis genindspillet regi, og det betyder alt i alt et pompøst lydunivers.

Også ægteparret sangerinde Trinelise Væring og saxofonist Fredrik Lundin har gennem årene bevæget sig pænt omkring i diverse stilarter. Og med deres gruppe Off­piste Gurus, der endvidere omfatter bassisten Thomas Vang og trommeslageren Jeppe Gram, samler de – med Nikolaj Nørlund som producer – diverse tråde i et solidt populærmusikalsk regi.

Her er lidt skæv underfundighed i såvel ægteparrets sange som i Trinelise Værings vokale foredrag, og så er gør det godt at opleve Fredrik Lundin folde sig ud i det karske tenorsaxofonspil, der tidligt i karrieren var hans varemærke.

Tilbage til barndommen

Taler vi ægte jazz-rock-fusion, ja, så falder gruppen Old News ret beset udenfor. Det forhindrer ikke, at det er et originalt og fornøjeligt blandingsprodukt, som trommeslageren Emil de Wall her er kommet op med.

I stedet for at byde på egentlige rock- ingredienser har han allieret sig med elektron­musikeren Band Ane, som bidrager med vignetagtige forløb, der sætter den øvrige musik i relief. Og her er Emil de Wall faktisk med stil og repertoire gået helt tilbage til jazzens spæde barndom. Men ikke et øjeblik oplever man stenalderjazz, tværtimod, dertil er der alt for meget nutidsenergi, skabertrang og glimt i øjnene.

Det herlige galleri af personligheder, der tegner sig for de skønne kollektive og individuelle præstationer, udgøres af Elith »Nulle« Nykjær på klarinet, Peter Rosendahl på flugabone og hammond-melodica, Mads Hyhne på trombone, Jacob Anderskov på keyboards og harmonika og Gustaf Ljunggren på banjo, marimba, kontra-altklarinet og guitar samt af sangerinden Randi Laubek.

I et par gamle travere, Fats Wallers »Ain’t Misbehavin’« og Clarence Williams’ »Sugar in My Bowl«, finder Randi Laubek virkeligt den på én gang sarte og sexede stil, som er så uløseligt forbundet med de brølende 20ere, og som her i 2016 bare folder sig ud i fuldt flor.

Fire stjerner:
Hvem: Fini Høstrup
Hvad: »Turnings«. Gateway Music

Fire stjerner:
Hvem: Taylor’s Univers
Hvad: »Across The Univers«. Marvel of Beauty Records

Fire stjerner:
Hvem: Offpiste Gurus
Hvad: »In Case of Fire«. Yellowbird/Enja

Fem stjerner:
Hvem: Old News
Hvad: »Old News«. Emil de Waal +

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.