Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

The xx i størrelse XL

På album nummer tre udvider den britiske trio The xx deres sanges intime rum på smukkeste vis.

Den britiske trio The xx er klar med deres tredje album, »I See You«.
Den britiske trio The xx er klar med deres tredje album, »I See You«.

»Chemistry is rare / in a two, three time affair / there’s no guarantees,« lyder det et sted på det nye tredje album fra britiske The xx. Om det er et romantisk forhold eller trioens indbyrdes relation, linjerne handler om, er ikke helt til at sige. Det kan være begge dele, og det er en dobbelthed, der går på tværs af mange af sangene her.

For det er ikke kun romantiske forhold, der er afhængige af ting som samspil, kemi, tillid, gensidig beundring og anerkendelse. Det samme kan siges om et band. Og i særdeleshed en lille og tæt en enhed som The xx, der består af Oliver Sim (vokal og bas), Romy Madley Croft (vokal og guitar) og Jamie Smith (produktion).

Tre distinkte stemmer og musikere, der allerede på debutalbummet fra 2009 skabte deres helt egen unikke signatur: Intim, minimalistisk og melankolsk tusmørkepop. For The xx har det altid handlet om kontrasterne. Mellem lys og mørke, stilhed og støj, det indre og det ydre. Og om relationer. Mellem et du og et jeg, der skifter synsvinkel alt efter, om det er Oliver eller Romy eller dem begge, der synger på samme tid. På én gang intimt og i bredformat.

I den forstand er meget som det plejer i The xx-universet her tre et halvt år efter udgivelsen af »Coexist«, deres seneste plade. Og så alligevel ikke. Blikket er blevet mere fast. Lyden større og mere kropslig.

The xx. Fra venstre er det Jamie Smith, Romy Madley Croft og Oliver Sim.
The xx. Fra venstre er det Jamie Smith, Romy Madley Croft og Oliver Sim.

Allerede på åbningsnummeret »Dangerous« mødes vi af diskante synth-horn og et listigt UK Garage-groove, der sigter efter dansegulvet på en helt anden måde end tidligere. Det samme tør siges om førstesinglen »On Hold«, der kulminerer i et godt set og frækt manipuleret sample af et gammelt Hall & Oates-nummer.

Det virker som en naturlig udvikling for et band, der startede så tyst og stille ud. Og det kommer da heller ikke som den store overraskelse al den stund at producer Jamie »xx« Smith gjorde noget lignende på sin massivt vellykkede solodebut, »In Colours« (2015), hvor både Oliver og Romy også bidragede med vokaler.

Jeg er vild med udviklingen. Netop fordi det i store stræk sker uden at give køb på alt det, der gør The xx så gode. Det er bare kommet flere farver på paletten. Og det løfter sangskrivningen.

Lyt f.eks. til den måde Oliver Sims tekst om at gå i byen og føle, at hvert et beat er en voldelig støj, får smukt med- og modspil af tårne af hvirvlende trance-synths. Eller Romy Madley Crofts hjerteskærende »Performance«, hvor rumklangs-dryppende guitarstrenge udbygges af organiske strygere arrangeret som var de filtrerede synth-teksturer.

Jo, kemien er intakt. De små gestikker kaster stadig lange skygger på væggene. I næste måned gælder det Forum i København. Lad os bare sige, at de er bedre rustet til opgaven end nogensinde.

Hvem: The xx
Hvad: »I See You«, XL/Playground

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.