Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
JAZZ

Sublime stunder med den romantiske jazzdiva

Den canadiske sangerinde og pianist Diana Krall er på sit nyudsendte album vendt tilbage til sit udgangspunkt, værker fra den store amerikanske sangbog, som på forunderlig vis folder sig ud

Den canadisk sangerinde og pianist Diana Krall ved sin seneste koncert i København - 26. oktober 2012 i Falconer Salen. Den 30. september vender hun tilbage til en for længst udsolgt koncert i Operaen. Foto: Linda Kastrup
Den canadisk sangerinde og pianist Diana Krall ved sin seneste koncert i København - 26. oktober 2012 i Falconer Salen. Den 30. september vender hun tilbage til en for længst udsolgt koncert i Operaen. Foto: Linda Kastrup

Diana Krall
Turn Up the Quiet

Verve/Universal Music

 

Nok engang er det blevet tid til at overgive sig og erkende, at Diana Krall bare fortsætter med at raffinere sit format og sin identitet.

Fra begyndelsen af karrieren har den nu 52-årige canadiske sangerinde og pianist været forankret i jazzen, tilmed ude på stilartens brede og velkendte hovedvej, dog uden at køre fast i hverken traditioner eller klicheer. Det er da også blevet til stilistiske afstikkere, senest med albummet »Wallflower«, hvor diverse etablerede popmelodier blev taget under kærlig behandling.

Nu er hun så vendt tilbage til sit udgangspunkt, altså fortolkning af værker fra den store amerikanske sangbog. Og, ja, selvfølgelig er hun helt på hjemmebane, så de gode sange – på forunderlig vis – får lov til at folde sig ud.

Som sangerinde er Diana Krall fuldkommen til stede, alt virker intenst og intimt i et sublimt lydbillede, som vel også er en svanesang fra den mesterlige producer Tommy LiPuma, der for kort tid siden forlod denne verden i en alder af 80 år.

Bassisten Christian McBride åbner ballet med en fuldfed optakt til Jimmy Van Heusens »Like Someone in Love«, og så dukker Diana Krall op med sin sensitive – og på én gang stærke og skrøbelige – røst. Her er fortrolighed og troværdighed, og snart markerer sangerinden sig også med sit sikre pianistiske håndelag, mens guitaristen Russell Malone leverer rytme og smagfuldt solospil.

Og, ja, det er udsøgte folk, der i diverse konstellationer omgiver den karismatiske diva, som ved denne lejlighed placerer sig i det udpræget romantiske hjørne. Det kan man ikke mindst med stor fryd nikke bekræftende til, da hun – i et besnærende og nedtonet tempo – formidler Rodgers & Hart-mesterværket »Isn’t It Romantic«.

Andre sange som »L-O-V-E«, »Blue Skies«, »I’m Confessin’ (That I Love You)« og »I’ll See You In My Dreams« får bare lov til at swinge af sted, de sidste to med herligt violinspil fra Stuart Duncan. Derudover er der også rig lejlighed til at nyde bidrag fra bassisterne John Clayton Jr. og Tony Garnier, trommeslagerne Jeff Hamilton og Karriem Riggins, guitaristerne Anthony Wilson og Marc Ribot samt – på tre værker – et stort orkester, arrangeret og dirigeret af Alan Broadbent.

Men det er Diana Krall, der sætter dagsordenen og er stjernen. Ikke blot som vokalist, men i høj grad også som pianist. Tangentlegen er bare så letflydende og altid med en fascinerede melodisk progression.

Og for lige at vende tilbage til det romantiske – og tilmed neddæmpede – univers, ja, så er den blide bossa-version af Cole Porters »Night and Day« besjælet af vemod, ligesom en gammel jazz-traver som »Moonglow« bliver et stykke lavmælt bekendelseslitteratur.

Endnu en fin månesang, den lidt for sjældent hørte »No Moon At All«, bliver leveret som duo med bassisten Jeff Clayton Jr. med en rolig næsten statisk instrumental indledning, før pulsen og sangen kommer ind , og det bliver til ren magi.

»Turn Up The Quiet«. Ja. det er tid til at skrue op for den indre og den ydre stilhed, og så lægge ører til Diana Krall, der fortsat heller ikke har sit udseende imod sig. Det er lidt snyd.

diana krall: turn up the quiet - cover
diana krall: turn up the quiet - cover

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.