Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Smil og smerte

To kvindelige danske jazz-sangere får noget vidt forskelligt - men i begge tilfælde særdeles lyttevenligt - ud af Charles Chaplins udødelige "Smile".

Nana Rashid
Nana Rashid

I ordets bedste betydning er den stedsegrøn. Altså »Smile«, som Charles Chaplin komponerede i 1936 til sin film »Moderne Tider«, og som i 1954 fik sig en tekst for umiddelbart efter at blive udødeliggjort af salig Nat King Cole.

Hvor mange versioner af »Smile«, der siden er fremført og udsendt, lader sig næppe opgøre, men nye af slagsen dukker fortsat op, og helt aktuelt er sangen valgt som afslutningsnummer på et par nyudgivelser fra et par danske sangerinder.

Elementært sagt handler sangen om det smil, der kan føre os gennem de mørkeste stunder og give os håb. Og var melodi og tekst ikke så fuldkomment sammensmeltet, ville budskabet have været totalt banalt. Men sangens bittersøde optimisme står urørligt, også i de to foreliggende udgaver.

Charlotte Maria Thorsen er en erfaren sangerinde, der nu udgiver sit tredje album, hvor det i overvejende grad handler om egne engelsksprogede sange, inspireret af begivenheder og personer i hendes liv. Og det er ordentligt håndværk, der formidles uden slinger i valsen. Hist og her lurer en vis monotoni, men et helstøbt musikunivers sikres af det fine instrumentale selskab ved guitaristen Thomas Maintz, bassisten Thomas Fonnesbæk og slagtøjsspilleren Lisbeth Diers samt af pianisten Francesco Cali, der især fascinerer, når han griber harmonikaen og leverer noget stemningsskabende ledsagelse og solospil. Som det sker i den ganske nuancerede og ganske romantiske udgave af »Smile«.

Romantik er der til gengæld ikke meget af i versionen fra den plade-debuterende Nana Rashid. Her er smilet en smertefuld proces, og budskabet leveres med en sært vibrerende stemme og med en intensitet, som bevares gennem hele denne udgivelse. Ganske vist er der blot tale om en EP med fire numre, men de lader sig ikke sådan sidde overhørig.

Nana Rashid, der i øvrigt er en etableret sangpædagog, lægger ud med »Four Women«, en Nina Simone-klassiker, som fokuserer på fire afroamerikanske kvinderskæbner, og som bliver fulgt op af en anden klassiker, den folkemusikalske »Lilac Wine«, hvor hjertesorg drukner i syren-vin. Og så er det overraskende, at Nana Rashid har fremfundet »A Taste of Honey«, som mange vil huske fra udgaven med The Beatles, og som her får sig et ægte stænk af tragik og så den smertefulde troværdighed, der naturligt videreføres i »Smile«.

Kort sagt, Nana Rashid er et spændende bekendtskab, og det samme må i høj grad siges om hendes – ligeledes mig ubekendte – ledsagere, pianisten Peter Rylén, bassisten Anders Fjeldsted og trommeslageren Rasmus Meyer.

Hvem: Charlotte Maria Thorsen

Hvad: Fragments and Feathers, Gateway Music

Bedømmelse: 4/6 stjerner

 

Hvem: Nana Rashid

Hvad: Sorrow in Sunlight, Gateway Music

Bedømmelse: 5/6 stjerner

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.