Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Rock

Rusker op i retro-rocken

Den amerikanske kvartet tager babyskridt i retningen af en vildere, mere eksperimenterende udgave af deres soulede sydstatsrock.

PR-FOTO
PR-FOTO

Sydstatsrock er mere end konservatisme, boogie-rytmer og hjemmebrændt – det har bands som Drive-By Truckers (blandt andet på konceptalbummet »Southern Rock Opera«) og sydstatsrockens svar på Radiohead, My Morning Jacket, allerede bevist. Da amerikanske Alabama Shakes brød igennem i 2012 med debuten »Boys & Girls«, var det med en traditionel kombination af soul og sydstatsrock, der afhængigt af humør og smag kunne beskrives som et charmerende retro-bekendtskab eller en tilbageskuende skuffelse.

På deres andet album, »Sound & Color«, tager kvartetten dog flere skridt i nye, mere eksperimenterende retninger. Singlen »Don’t Wanna Fight« centrerer omkring et skarpt staccato-riff og en skrumplende baslinje, der står godt til tekstens irritation over skænderier. Så afgjort en mere hårdtslående, rå udgave af Alabama Shakes end dem der ville hygge om lytteren på det countryrockende hit »Hold On«. På »Gemini« syrer bandet succesfuldt ud med vibrato vibrafon, lange, søvngænger-toner af twang-guitar og et dumpt beat, der i lidt højere tempo ikke ville sidde skævt på et hip-hop album.

Vildskab og vekslen

Samtidig udnytter forsanger Brittany Howard dubbing’en af hendes vokal til at gå en mere excentrisk, jazzet retning, der får hende til at lyde tættere på nutidige kollegaer som Erykah Badu. I Howards vokal har Alabama Shakes et trumfkort, der ofte tilraner sig opmærksomheden som på showstopper-balladen »Gimme All Your Love«. Howard vræler titlens fire ord, så stemmebåndet raller og knækker mod enden. Sangen er også et skinnende eksempel på vildskab og villighed til at veksle i rytme og tempo.

Selv om der er andre solide kompositioner – heriblandt den hyperaktiv 70er-funky »Guess Who«, der får Howard til at lyde som Al Green med en Five-Hour Energy-drik i sig, og »Over My Head«, hvorpå trommeslager Steve Johnsons flakkende stop-start-beat næsten lykkes at overstråle Howards vokal – føles »Sound & Color«, som om bandet ikke har taget skridtet fuldt ud. Det resulterer i lunkne sager som den traditionelle Otis Redding-lignende soulballade »Miss You« og det skurrende punk-eksperiment »The Greatest«. Alabama Shakes kan mere end blot at imitere fortidens idoler, og fremtiden byder forhåbentlig på endnu mere vovemod.

Hvem: Alabama Shakes.

Hvad: »Sound & Color«, Rough Trade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.