Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny Twin Peaks-musik lyder som en drøm

Producer og musiker Johnny Jewel har fået æren af at levere supplerende musik til Twin Peaks' genkomst. På »Windswept« viser han hvorfor.

Udsnit af coveret til Johnny Jewels »Windswept«, der emmer af Twin Peaks-vibes.
Udsnit af coveret til Johnny Jewels »Windswept«, der emmer af Twin Peaks-vibes.

Der findes næppe mere ikonisk og stilskabende tv-serie-musik end Angelo Badalamentis oprindelige soundtrack til »Twin Peaks«. De ulmende temaer, svulmende strygere, de æteriske drømmevokaler og den syntetiske lounge-jazz var den perfekte lydside til David Lynchs genre-hoppende, kultdyrkede tv-føljeton og har inspireret horder af musikere siden hen.

En af dem er den amerikanske musiker, kunstner og producer, Johnny Jewel, der med sit pladeselskab Italians Do It Better og grupper som Chromatics, Desire og Glass Candy har skabt sin helt egen neon-farvede imperium af hjemsøgt 80er-synthpop og døsige kvindestemmer - et ildevarslende og narkotisk mix af gysermesteren John Carpenters synthscapes, italienske horrorfilm, Vangelis’ »Blade Runner«-soundtrack og ikke mindst Badalamentis arbejde med »Twin Peaks«-sangerinden Julee Cruise.

Derfor må det også være lidt af en kulmination for Johnny Jewel, at han nu rent faktisk har fået lov til at levere original musik til den nye omgang af »Twin Peaks«, der havde premiere i sidste uge. Badalamenti har stadig stået for det bærende score, mens Jewel har suppleret med et stadig ukendt antal sange og instrumentaler, som nu kan høres på Johnny Jewels soloalbum, »Windswept«.

Og lad os bare sige, at han i den grad samler tråden op fra Badalamentis originale soundtrack fra 1990. I løbet af det overvejende instrumentale album udvider han sin synth-tunge pallet med både hviskede faux-jazz-trommer, skælvende vibrafoner og midnatsblå midi-saxofon. Så er stemningen lagt, og man transporteres omgående til Twin Peaks-land, omend et område, hvor tingene ikke er helt, som de plejer.

Cover til Johnny Jewels »Windswept«, der emmer af Twin Peaks-vibes.
Cover til Johnny Jewels »Windswept«, der emmer af Twin Peaks-vibes.

Der er ingen tvivl om, at Johnny Jewel er en stor stilist. Han negler lyden og formår at mane nogle utrolige stemninger frem i sine produktioner. Men udgivelsen viser også, at han ikke besidder Badalamentis kompositoriske tyngde. Noget af det, der gjorde det oprindelige soundtrack så specielt, var netop den måde Badalamenti komponerede på. Han kunne sin modal-jazz til fingerspidserne og arbejdede med komplekse udvidede akkorder, der var med til at skabe stor spænding og klangrigdom i kompositionernes forløb.

Jewels mangler på den front viser sig mest i nogle af instrumentalerne, der lyder mere som stiløvelser end velafrundede kompositioner. Til gengæld har han øre for at give stemningerne et tiltrængt stænk døsig søvngænger-pop, der er ligeså simpelt, som det er uimodståeligt. Desire-nummeret »Saturday« kunne snildt fungere som underlægning til noget skummel tusmørke-romantik, mens Chromatics-coveret af den gamle Elvis-klassiker »Blue Moon« vitterligt lyder som en drøm.

Så ja, en stor anbefaling herfra. Især hvis man er typen, der ikke kan få nok af lyden af »Twin Peaks«. Mon ikke der er et par stykker derude?

Hvem: Johnny Jewel
Hvad: »Windswept«, Italians Do It Better

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.