Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

Ny stor lyd fra de sorte riller

Den gode gamle LP er blevet en kreativ platform for en række af dansk jazz’ yngre aktører.

Plader - nye som gamle - er kommet på mode igen. Her er vi til plademesse på »Godsbanen« i Aarhus, hvor der var rift om vinylet.
Plader - nye som gamle - er kommet på mode igen. Her er vi til plademesse på »Godsbanen« i Aarhus, hvor der var rift om vinylet.

Salget af CDer er i frit fald. Siger de kloge. Til gengæld er den gode gamle LP på fremmarch. Og flere og flere udgiver kun på vinyl – om end med mulighed for aflytning på en eller anden digital platform. Men her handler det om vinylformatet, hvis renæssance jo også har betydet, at pladeomslaget igen er blevet en vigtig del af totaloplevelsen.

Og – jo, der er da noget rituelt ved at tage en LP ud af et omslag, lægge den på en grammofon, opleve rotationen og en pickup, der er på vej ind i en ca. 400 meter lang sort rille. For så efter en 20 minutters tid at tage stilling til, om det er værd at vende pladen. I forhold til at være på Spotify er det jo et enkelt valg. Og lad os så ikke glemme lyden af en LP. Musikken er ganske enkelt fysisk til stede i rummet.

Læs anmeldelserne:

I de senere år har flere og flere yngre danske jazzkunstnere afskrevet CDen til fordel for LPen, og hos mig har der i de forgangne måneder samlet sig en bunke af slagsen, hvorfor det er blevet tid til at få et overblik og mærke den tilhørende puls.

Et gråbrunt nonfigurativt omslag står fint til musikken på det andet album fra kvartetten Quarterpounder, som ledes af bassisten og komponisten Mathias Wedeken. Som på det første album har udtrykket en såvel inciterende som insisterende karakter, komposition og improvisation fletter ind og ud, og frontlinjen udgøres af tenorsaxofonisten og basklarinettisten Anders Bast og basunisten Petter Hängsel. Sidstnævnte spiller fortsat aldeles mesterligt, om end han nu får en kende for meget spillerum. Og så er der nok engang god puls ved trommeslager Rasmus Lund og ved kapelmester Mathias Wedeken.

Han kan også opleves ved kontrabassen i en jazzmusikalsk mere konventionel sammenhæng, idet han indgår i gruppen Swing Acoustique. Som navnet signalerer, er der tale om ret så basal jazz, og helt nøjagtigt handler det om sigøjnerjazz i den gode, franske tradition. Gruppen ledes af den pladedebuterende guitarist Peter Zeuthen, som har godt greb om instrument og genre, ligesom han har sans for ægte pariserstemning, hvilket det fine omslag understreger. Ud over Wedeken skabes den for genren karakteristiske rytme af guitaristen Robert Pilgaard, og dertil er der alternerende musikere, blandt hvilke violinisten Bjarke Falgren gør sig stærkt bemærket.

Læs anmeldelsen:

Skånselsløst elektrisk

Der er på alle måder et stilistisk spring fra Peter Zeuthen til hans instrumentkollega, Jakob Thorkild, som lurer skummelt på sit omslag for at byde på skånselsløst elektrisk musik for fuld skrue. Nils Bo Davidsen spiller elektrisk bas og avantgardeveteranen P. O. Jørgens sidder ved trommerne. Det er et univers af avantgarde, heavy metal og punk, hårdtslående, stort set uden åndehuller, og man må beundre håndelag og konsekvens.

Betydeligt flere nuancer er der hos den stilbeslægtede guitarist Lars Bech Pilgaard. Han er ude med sit andet album med sin gruppe, Slowburn, der rummer bassisten Thommy Andersson, trommeslageren Thomas Eiler og klarinettisten Lars Greve. Nok engang er der tale om et relativt mørkt lydlandskab med rødder i syrerock, freejazz og kammermusik, og her er det ikke mindst det fine og kreative samspil mellem guitar og klarinet, som er værd at værdsætte. Omslaget er håndtrykt i 100 nummererede eksemplarer, og jeg er den lykkelige ejer af nr. 43.

Denne basale form for produktion af omslag finder man også hos Kasper Staub Trio, hvor mit eksemplar har nummer 12/100. Her er hvert omslag trykt på et eksisterende og udtjent omslag, som er vendt på vrangen. I mit tilfælde gælder det LPen »Forever and Ever« fra den pompøse græske sanger Démis Roussos.

Herfra er der et langt spring til den musik, som pianisten Kasper Staub, bassisten Jens Mikkel og trommeslageren Anders Vestergaard byder på. Det på én gang rå og stilfulde omslag indgiver den rette nysgerrighed, ja, opfordrer til fordybelse. Og den opfordring skal man ikke sidde overhørig. Det er meget intens og meget overraskende musik, der bevæger sig kreativt i mange retninger – fra blød romantik til vild aggression – uden nogensinde at bryde ud af sit eget univers. Og Kasper Staub er en pianist, der er værd at holde øje og øre med.


4 af 6 stjerner

Hvem: Quarterpounder

Hvad: »Brood«. Gateway Music

Swing Acoustique. Cover
Swing Acoustique. Cover

4 stjerner

Hvem: Swing Acoustique

Hvad: »Si Tu Savais«. Swing Production

Jakob Thorkild Trio. Cover
Jakob Thorkild Trio. Cover

4 stjerner

Hvem: Jakob Thorkild Trio

Hvad: »Art Sleaze«. Tyrfing

4 stjerner

Hvem: Lars Bech Pilgaards Slowburn

Hvad: »Freiheit«. Mom Eat Dad Records

Kasper Staub Trio. Havnepladsen
Kasper Staub Trio. Havnepladsen

5 stjerner

Hvem: Kasper Staub Trio

Hvad: »Havnepladen«. KS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.