Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Mama uden rock-bid

Veteranen Sanne Salomonsen genfinder ikke gnisten på sit nye album »Baby Blue«

Sanne Salomonsen er aktuel med sit nye album »Baby Blue« (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2015)
Sanne Salomonsen er aktuel med sit nye album »Baby Blue« (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2015)

Der er skruet op for de store PR-gloser i forbindelse med udgivelsen af Sanne Salomonsens 15. album, »Baby Blue«, hendes første i seks år.

Udspillet bliver af pladeselskabet markedsført som den 61-årige veterans længe ventede tilbagevenden til rocken. Som en hel nations »rockmama«, der endelig vender hjem til det ståsted i roots- og bluesrocken, som er så indgroet i hendes musikalske DNA.

På coveret flasher Sanne sin store tatovering på underarmen. Hun er iført runde solbriller med spejlglas, en ærmeløs T-shirt med Mick Jagger-motiv og strammetsiddende, slidte
Levi’s-jeans.

Coveret til Sanne Salomonsens nye album, "Baby Blue"
Coveret til Sanne Salomonsens nye album, "Baby Blue"

Det fremstår som en forkrampet kliché, der er tiltænkt til at skulle bilde os ind, at Salomonsen altså er en vaskeægte fuldblodsrockmater. For sådan ser sådan én altså ud, må vi jo nok forstå. Men der skal som bekendt mere til end attitude og udstyr.

Rock-klicheer og autenticitetsdiskussion sat til side, er det musikken på »Baby Blue« det handler om. Og her er det ikke et synderligt imponerende kuld nye sange, Sanne disker op med. Desværre.

Man ønskede sig ellers, at den sympatiske sangerinde kunne genfinde gnisten og begå et væsentligt værk i en moden alder. Men det sker altså ikke i denne omgang.

Produktionen er generelt uspændende og helt uden bid. De mere rockorienterede sange som titelnummeret, den bluesede rockstjerne-der-lever-det-hårde-turneliv-banalitet »Janis Og Jagger« og den lumre bytursberetning »En Nat i København« har voldsomt travlt med forsøge at spille med nogle muskler som de vage kompositioner slet ikke er i besiddelse af.

Resultatet er svært enerverende.

Så er der trods alt en vis moden værdighed over et par af de mere nedtonede og eftertænksomme sange som den stilfærdigt pulserende mirakelbesyngelse »Livets Træ« og afskedssalutten »Farvel Til Blues«. Havde Sanne skruet mere op for de takter, havde helheden sandsynligvis stået stærkere.

»Det kunne blive så meget bedre« synger Sanne på »I Et Andet Liv«. Det har hun ret i.

Hvem: Sanne Salomonsen
Hvad: »Baby Blue«, Mermaid Records

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.