Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Kan Lorde klare overgangen fra teen-outsider til pop-insider?

Det newzealandske pop-fænomen Lorde er tilbage efter fire års pladepause.

Lorde
»Melodrama«

★★★★☆☆
Universal

Det var svært at tro sine øjne og ører, da Lorde brød igennem med sangen »Royals« tilbage i 2013. Det var en af årets helt store popsange: En af dem en hel ungdomsgeneration kommer til at tænke tilbage på som definerende for perioden. Et minimalistisk fængende stykke pop-konfekture, der fra outsiderens perspektiv spiddede pop-elitens medie-glittede dekadence. Tænk sig at afsenderen var en blot 16-årig teenager fra New Zealand!

Skæbnens ironi ville, at »Royals« og det efterfølgende debutalbum »Pure Heroine« gjorde Lorde til en del af den selvsamme pop-elite. Ni uger i træk lå »Royals« på førstepladsen på den amerikanske Billboard-hitliste. Time Magazine havde hende på listen over verdens mest indflydelsesrige teenagere. Hun blev nomineret til flere Grammy-priser og optrådte som stand-in for Kurt Cobain, da resterne af Nirvana optrådte til deres Rock & Roll Hall of Fame-ceremoni. Som 17-årig kuraterede hun soundtracket til den nyeste »Hunger Games«-film, mens hun snart efter fik sin egen voksfigur på Madame Tussauds i Hollywood.

Der er med andre ord vendt op og ned på den i dag 20-årige Ella Yelich-O’Connors liv, siden hun hjemme i New Zealand skrev og indspillede debutalbummet sammen med produceren og sangskriveren Joel Little. Hun er ikke bare gået fra teenager til ung voksen, hun er også gået fra outsider til insider og lever nu i en verden af åbne døre og muligheder, som hun aldrig havde drømt om. Men også en verden, hvor hele pop-cirkusset venter spændt på hendes næste træk.

For så personlig og observant en sangskriver som Lorde, er hendes nye sange nødt til at afspejle den nye virkelighed. Outsider-positionen, som var noget af det forfriskende ved hende, da hun brød igennem, er ikke længere en mulighed. Så hvad gør hun?

Svaret kommer på hendes længeventede andet album, »Melodrama«. Og det er måske i virkeligheden ikke så overraskende: Her laver Lorde en slags breakup-plade centreret omkring opløsningen af et forhold og det nye frie nattelivs fristelser og følelsesmæssige blindgyder. Her er få refleksioner over hendes nye stjernestatus, men derimod en masse af den slags stormfulde følelser og blåøjede drama, som enhver der har været ung, søgende og pludselig single vil kunne nikke genkendende til.

Emnet er universelt - hvilket egner sig selv godt til pop - men omvendt også meget ordinært - hvilket ikke egner sig godt til en popkunstner som Lorde, der åbenlyst gerne vil lave mainstream-pop med det helt afgørende personlige twist. Hvilket nok også er grunden til, at hun på trods af alle de åbne døre har valgt at holde fast i en enkelt musikalsk samarbejdspartner i form af Jack Antonoff fra popbandet fun.

Selvom tematikken ikke er den mest originale, så har albummet andre ting kørende for sig. Først og fremmest Lordes på én gang hæse og luftige stemme, der omgående griber lytterens opmærksomhed med sine dramatiske humør-forskydninger: Aggressiv, vred, kælen, drømmende, sexet, såret - Lorde favner det hele her.

Men også musikalsk er der nyt at spore. Hvor de minimalistiske sange på debutpladen ofte virkede som om, at de var vokset ud af deres spartanske hiphop-beats, lyder sangene både større og mere gennemkomponerede her. Den bistre »Green Light« rejser sig fra sagte ballade-territorium over gyngende house-piano til brusende hænder-i-vejret eufori, mens »Louvre« får lavmælt huggende guitarer og knasende beats til at lyde helt episke.

I den anden ende får vi også en piano-ballade i form af »Liability«, der rammer plet med sin helt tætte vokal og tekst, der netop tager favntag med den indvirkning, hendes stjernestatus har på de nære relationer. I samme boldgade løftes »Writer In The Dark« af nogle sublime skyer af Kate Bush-lydende stemmer i omkvædet.

Ikke alt kommer dog i mål, og helt overordnet er det bare en mindre overrumplende oplevelse af lægge ører til Lorde i denne omgang. Men hun er stadig ung og talentet er helt uomtvisteligt, så der er bestemt håb for fremtiden. Og ikke mindst den Roskilde-koncert hun skal spille om et par uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.