Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
MUSIK

Harm Roger Waters bønfalder verden om at komme til fornuft

Det forhenværende Pink Floyd-medlem lyder fokuseret på det indignerede comebackalbum »Is This the Life We Really Want?«.

Pink Floyd-veteranen Roger Waters er aktuel med sit nye album "It This The Life We Really Want?"
Pink Floyd-veteranen Roger Waters er aktuel med sit nye album "It This The Life We Really Want?"

Den tidligere Pink Floyd-styrmand Roger Waters har sparet megen harme sammen i de 25 år, der er gået, siden han sidst udsendte et studiealbum. I mellemtiden har han syslet med en opera, en kort gendannelse af sit gamle band til Live 8-koncerten i 2005 og rejst verden rundt med klassikerne »Dark Side Of The Moon« og »The Wall«. Brugt tid på at skue tilbage på sin egen fortid.

Men de usikre tider, vi lever i, kalder på aktion. Tiden er moden til, at Waters udsender nye, ildevarslende toner om tingenes tilstand. Det sker med »Is This the Life We Really Want?«.

På albummet har den 73-årige brite allieret sig med Radiohead-produceren Nigel Godrich. Trods dennes tilstedeværelse lyder udspillet mere som et klassisk Waters-værk med symfonisk og dramatisk rock, snarere end det klinger af nymodens eksperimenter. Humlen herved er nok den, at det er svært at lære en gammel cirkushest nye trick. Især hvis denne er en notorisk kontrolfreak som Waters. Det er i al fald vanskeligt at ane Godrichs aftryk. Lidt ærgerligt at forpasse muligheden for at prøve nye ting, når nu man har en visionær lydtroldmand ved pulten.

Albumomslaget til "It This The Life We Really Want?"
Albumomslaget til "It This The Life We Really Want?"

Flygtningestrøm, forurening, grådighed, krig, kynisme, magtsyge, moralsk forfald, politikerlede og mangel på medmenneskelighed. Det er nogle af de tunge, og for Waters velkendte, emner, som er i spil på alvorsmandens nye værk, der kan høres som en bøn til omverdenen om at komme til fornuft, før lokummet brænder under os. Er det her virkelig det liv, vi ønsker os, spørger han ledende? Nej, svarer han selv.

Men selv om legenden overvejende anvender gamle trick, der både tematisk og lydmæssigt peger tilbage til værker som »The Wall« og »The Final Cut«, så lyder gnavpotten ganske fokuseret i al sin indignation.

Tonen er karakteristisk for Waters ret prædikende. Men ilden brænder alligevel fyrigt i veteranen på numre som den manisk skurrende »Bird in a Gale« og den harmdirrende samtidsdiagnose »Picture That«. På sidstnævnte sender Waters en bitter stikpille mod Det Hvide Hus: »Picture a leader, with no fucking brains«. Stærke sager.

Tirader som den kan vi så tygge på, indtil Waters har sparet nok galde sammen i frustrationsbanken til endnu en salve. Der går givetvis en rum tid. En Waters-tirade tager som bekendt den tid, en Waters-tirade nu tager. Men en skrap opsang som denne føles dog nødvendig i ny og næ.

Hvem: Roger Waters
Hvad: »It This the Life We Really Want?«, Columbia

Lyt til albummet her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.