Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

Halasan Bazar lyder både sammensat og homogent

Halasan Bazar og Mechanical Bird lyder forskelligt, men har begge flair for det psykedeliske. Læs vores anmeldelse her.

Halasan Bazar - 'Space Junk'
Halasan Bazar - 'Space Junk'

Strømninger og tendenser er uhåndgribelige størrelser. Ikke mindst i musikkens verden, hvor det, der var glemt i går, kan manifestere sig med stor kraft i dag. Og hvad der skaber en tendens eller etablerer en strømning, er altid diffust.

Så lad os bare nøjes med at konstatere, at flere danske bands netop nu flirter med det psykedeliske. Altså med klange og forløb som åbner sindets døre og trækker tråde til 1960erne og 1970ernes stofdrevne bands.

Men hver tid har selvfølgelig sit eget take på fortiden og således også Halasan Bazar på deres andet album, der på én og samme tid lyder sammensat og homogent. Her er melodierne ofte smittende på 1960er-poppet manér, arrangementerne organiske og solgennemlyste, og dertil kommer den fine frontmand, Fredrik Eckhoff, der indimellem synger på en slentrende facon, som giver mindelser om 1990ernes slacker-scene. Og ja, så er der også det psykedeliske element, som åbenbarer sig i de let slørede instrumentalstykker.

Stærkest står Halasan Bazar i »Live Without Love«, som på den ene side virker henslængt og udflydende, men på den anden side besidder et varmesøgende, vidunderligt omkvæd.

Mere syret, men næsten lige så god, er »You & I« med sin tågede sound og lysende klokkespil, og selv om der er øjeblikke på udspillet, som ikke når de to numres niveau, så er der en charme og ikke mindst righoldighed over det. Det sidste eksempelvis i kraft af »The Light Of My Day«, som er en enkel sag, hvor fingerspillet guitar, og hvad der lyder som melodika, skaber fin poesi.

Mechanical Birds udtryk er mindst lige så sammensat som Halasan Bazars. Men alligevel anderledes.

Her flirtes der også med 1960er-pop, men desuden med et orientalsk tonesprog og endnu oftere med middelaldervisen, som genoplives smukt i »A Lilac Scent«, hvor fløjten sender øret tilbage gennem århundrederne, mens Jakob Brixens intense vokal hæfter sangen til nutiden.

Men over alle numrene ligger også en psykedelisk fornemmelse.

Som i » The Incredible Sadness«, der hensætter lytteren i en trippet tilstand med sin ferme melange af orient og europæisk middelalder.

Det er en oplevelse. Præcis som Halasan Bazar. Som opnår samme effekt ad en anden musikalsk vej. Og også gør stoffer unødvendige.

Hvis blot man åbner ørerne og sindets døre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.