Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gratis musik betaler sig

Over en million svenskere bruger nu den gigantiske og gratis internetjukebox Spotify, når der skal musik på stereoanlægget, og de svenske pladeselskaber og musikere er ovenikøbet begyndt at tjene gode penge på at forære musikken væk.

Musiksalget er for alvor rykket online, hvor bl.a. den gratis musiktjeneste Spotify har stor succes.
Musiksalget er for alvor rykket online, hvor bl.a. den gratis musiktjeneste Spotify har stor succes.

STOCKHOLM: I flere år er den gratis spredning af musik på internettet blevet betragtet og beskrevet som et monster, der var i færd med at fortære både pladeselskabernes og – måske endnu vigtigere – musikernes levebrød, men i Sverige er dommedagsprofetierne nu blevet afløst af håb og tro på fremtiden.

Man er nemlig begyndt at tjene penge på selv at forære musikken væk.

I stedet for blot at slås med sites som The Pirate Bay og lave barrierer for fildeling på nettet røg de største, svenske pladeselskaber med på vognen, da Spotify – en gigantisk, internetbaseret og ganske gratis »jukebox« – blev lanceret for et halvt år siden.

Og det er allerede begyndt at betale sig for den svenske musikbranche, der ellers har haltet efter Danmark på den digitale musikfront.

Allerede nu benytter over en million musikglade svenskere sig af Spotify.com, hvor et stort set uendeligt antal musiknumre med langt de fleste etablerede kunstnere kan findes og afspilles, uden at det koster en krone.

Sitet er finansieret af reklamer – ofte for musikerne selv – der med jævne mellemrum dukker op mellem numrene, og pladeselskaberne og musikerne modtager en andel af reklameindtægterne, alt efter hvor mange gange deres sange er blevet »streamet«.

Ingen snarlig død
Pladeselskabernes indtægter fra Spotify overstiger allerede efter et halvt år gevinsten ved regulært musiksalg fra etablerede, digitale musikbutikker som eksempelvis Apples iTunes, og digitalchef i Sony Music Sverige Mark Dennis fortæller, at indtjeningen på nettet henter eksplosivt ind på intjeningen fra salg af CDer.

»Sidste år kom under ti pct. fra det digitale marked, men allerede i år når andelen nok op i nærheden 20 pct. Også tjenester som iTunes er i vækst, men Spotify er eksploderet, og det har vist sig, at den mest effektive måde at bekæmpe »piraterne« på er at tilbyde et bedre alternativ, for folk vil jo gerne høre musikken på lovlig vis,« siger Mark Dennis.

I Danmark lå den digitale andel af pladeselskabernes omsætning i 2008 på 16 procent, ikke mindst på grund af den lignende musiktjeneste TDC Play, der står til rådighed for TDCs og YouSees kunder.

Tjener på nettet
Kigger man fem år ud i fremtiden vil man i følge Mark Dennis fra Sony Music Sverige formentlig opleve, at pladeselskaberne tjener næsten ligeså meget på musiktjenester på nettet som salget i butikkerne, og alle rygter om musikbranchens snarlige død kan lægges på hylden, mener han.

Det digitale musiksalg i Sverige er øget med 57 pct. i det første halvår af 2009, uden at det har påvirket salget af CDer, der faktisk også er i vækst efter flere års tilbagegang.

»Det bliver tværtimod en spændende tid for artisterne, og tjenester som Spotify er faktisk en form for demokratisering, der giver langt flere artister mulighed for at være med i legen,« mener Mark Dennis.

Musikere jubler
I organisationen STIM, hvis opgave er at sikre svenske musikere og tekstforfatteres rettigheder, jubler man også over Spotifys succes.

»Om folk vil betale i form at lidt opmærksomhed, når der kommer reklamer, om de vil betale et internetabonnement på 100 kr. om måneden eller om de går ned og køber deres CDer i butikkerne er jo ligegyldigt, og tjenester som Spotify sikrer faktisk, at musikkerne får lige præcis det, de har ret til,« siger kommunikationschef Susanne Bodin.

Også hun fremhæver, at det samtidig bliver lettere for mindre kunstnere at tjene lidt på deres musik, når de ikke i samme grad er afhængige af radiostationer, butikker og pladeselskabernes prioriteringer. Idéen om at lade annoncører betale for musikken i stedet for forbrugerne har i øvrigt spredt sig fra internet til den traditionelle distributionsform, CDen, lyder bulletinerne fra USA. Pladeselskabet Def Jam vil i følge Brandweek forsyne Mariah Careys kommende album »Memoirs of an imperfect angel« med et CD-cover på 34 sider med reklamer for blandt andet Elisabeth Arden og Bahamas’ turistbureau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.