Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
MUSIK

Gøglede Foxygen hylder den opulente Broadway-rock

De californiske blomsterbørn kaster deres kærlighed over 70ernes excentriske musical-rock på deres nye album »Hang«

Californiske Foxygen er aktuelle med deres nye album »Hang«
Californiske Foxygen er aktuelle med deres nye album »Hang«

Det er svært at nyde Foxygen i fulde drag, hvis man hører til de gøglsarte. For er der noget de californiske blomsterbørn Jonathan Rado og Sam France er, ja så er det gøglede. Ret meget endda.

Gøgleriet ses i deres afghanerpelsklædte image som frivole ny-hippier, men kommer i lige så høj grad til udtryk i deres teatralske pasticher på de klassiske rockårtier 1960erne og 1970erne. For trods et solidt tag i de gode melodier, så fremstår duoen ofte som en gakket temaudklædningsfest i kollektivet.

Sådan er det stadig på »Hang«, hvor de dyrker deres forkærlighed for den Broadway-beundrende slut-70er-rock, som excentrikere som Elton John, Billy Joel og Meat Loaf foldede opulent ud i deres kunstneriske zenit.

Det er befriende utrendy, når Foxygen kaster sig over lyden af denne æra, og de lykkes fint på sange som den Fame-groovy single »Follow The Leader« og den barokpoppede »Avalon«, men i det lange løb får jeg lidt knopper af de småhysteriske stiløvelser.

Hvem: Foxygen
Hvad: »Hang«, Jagjaguwar

Hør albummet her:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.