Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
MUSIK

Fire gange hvor Morrissey forargede

Morrissey har altid været god for kontroverser og provokerende adfærd. Nogle gange har den været med vilje, andre gange mere utilsigtet. Her er fire af de mest opsigtsvækkende gange, hvor han er havnet i fedtefadet.

Morrisey har aldrig været kendt for sine gode manerer. Her stritter provoen med langemanden under en koncert i Chile den 11. November 2015.
Morrisey har aldrig været kendt for sine gode manerer. Her stritter provoen med langemanden under en koncert i Chile den 11. November 2015.

1. Blåstempling af sexmisbrug af børn

Da Morrissey i 1984 med The Smiths udsendte opsamlingsalbummet »Hatful Of Hollow« figurerede sangen »Handsome Devil« på tracklisten. Teksten blev af blandt andre den daværende konservative politiker Geoffrey Dickens tolket som værende en blåstempling af sexmisbrug af mindreårige. Morrissey gav dog hurtigt svar på tiltale. Han udtalte: »De ønsker at fremstille mig som en pavestolt børnemisbruger. Jeg kan ikke fordrage børn! Sangen er helt og aldeles rettet mod voksne«.

2. Moz vs. Kina

I 2010 blev Morrissey beskyldt for racisme efter, at han i et interview med The Guardian kaldte kinesere for »undermennesker«. Denne kontroversielle og meget generaliserende udtalelse kom, efter at den fanatiske dyrerettighedsforkæmper og vegetar Morrissey havde udtrykt sin forargelse over, hvordan dyr bliver behandlet i Kina. Det er i øvrigt ikke første gang, Morrissey har været anklaget for racisme. I 1992 optrådte han til en koncert svøbt i Union Jack, hvor han blandt andet spillede den kontroversielle sang »The National Front Disco«.

3. Moz vs. Beyoncé

Da det i 2013 blev offentligt kendt, at Beyoncé havde købt et par special-producerede Isabel Marant-sneakers, der var lavet af skind fra struds, ko, krokodille, pilrokke og en anacondaslange, røg dyrevennen Morrissey op i det røde felt. Ved en koncert i Los Angeles sendte han fra scenen følgende tirade i retning af Queen B: »Næsehornet er ved at uddø. Det sker hverken på grund af global opvarmning eller ved at deres habitater forsvinder. Det sker, fordi Beyoncé skal have sig en ny håndtaske«.

4. Moz vs. monarkiet

Morrisseys væmmelse for monarkiet stikker langt tilbage. Han har ved gentagne lejligheder udtrykt stor afsky for det engelske kongehus.I 1985 fantaserede han på The Smiths-klassikeren »The Queen Is Dead« om, at prins Charles poserede på forsiden af The Daily Mail iført sin mors brudeslør. I 2011 sammenlignede han i en artikel dronning Elizabeth med den libyske diktator Muammar Gaddafi, og senest har han kritiseret dronningen for hendes håndtering af terrorangrebet i Manchester 22. maj i år, hvor 22 mennesker mistede livet.Her var en del af kritikken, at dronningen ikke aflyste et planlagt haveselskab på Buckingham Palace dagen efter angrebet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.