Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Rock

Femstjernet vintermusik

Signe Høirup Wille-Jørgensen har med sit soloprojekt Jomi Massage skabt en mørk hyldest til forgængeligheden på »Primitives«.

Signe Høirup Wille-Jørgensen . Arkivfoto: Claus Bech
Signe Høirup Wille-Jørgensen . Arkivfoto: Claus Bech

Der er, som om lyset ikke rigtig kan trænge igennem.

Et gråt og konstant tusmørke indhyller nationen, træerne står nøgne, og markerne ligger golde hen. Ingen musik kunne passe bedre til denne tid, end Jomi Massages nye album »Primitives«. For lyden af Signe Høirup Wille-Jørgensens stemme er som at høre isdronningen synge i Mumidalen. Og hvis du ser hende i øjnene vil du fryse til is og dø.

En på én gang skræmmende, narrativ kredsen om død og undergang, visse steder i et lidt for kærligt kvælende favntag, andre gange luftbåren og fri som fuglen på træk.

Jomi Massage er Signe Høirup Wille-Jørgensens suveræne soloprojekt. Alt er indspillet og mixet af hende selv. Kun den grafiske opsætning af teksterne i bookletten er blevet lagt i hænderne på digteren Ursula Andkjær Olsen for at understrege ordenes betydning på denne udgivelse.

Og de fænger i dén grad på den melankolske åbner »Animals of Eden«, hvor Signe Høirup vender det hvide ud af øjnene og taler i tunger akkompagneret af simple anslag på klaveret. »This must be paradise when nothing else has been found,« messer hun igen og igen og trækker os med på en rejse ud i grænselandet mellem liv og død. Vi føres ind i mørket og den tidligere forsanger i Murmur og Speaker Bite Me drager os uimodståeligt og lokkende videre mod afgrunden.

Det bliver smertefuldt smukt på den fjernt drømmende »XYZ«, vanviddet kigger frem på »Flap Like A Flag« og det sidste åndedrag bliver trukket direkte fra gravkammeret på »The Dust & The Dirt«.

»Primitives« er et album, der skal lyttes til. Vintermusik til en gold novemberaften, hvor alt spirende liv er gået i dvale. En kærlighedserklæring til det forgængelige fra en af de vægtigste sangerinder og musikere på den alternative danske musikscene.

Hvem: Jomi Massage.

Hvad: »Primitives«, The Being Music.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.