Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Jazz

Et frisk pust over Atlanten

Kristin Korb hylder den amerikanske sangskriver og sanger Johnny Mercer med albummet »Beyond The Moon«.

Her spiller Kristin Korb Quartet hos Paradise Jazz i Huset i Magstræde den 18. oktober 2012.
Her spiller Kristin Korb Quartet hos Paradise Jazz i Huset i Magstræde den 18. oktober 2012.

Siden 2011 har det danske jazzpublikum kunnet glæde sig over den amerikanske sangerinde og bassist Kristin Korb, som i mere end 15 år havde en flot karriere i sit hjemland, før hun – via kærlighedens vinger – slog sig ned i Danmark.

Her har hun fundet sig godt til rette, hun har lært det danske sprog, og som scenekunstner fascinerer hun med sit fornemme kontrabasspil, sin fine stemme og sin charmerende fremtoning.

Som faste samarbejdspartnere har hun i de senere år haft et par andre stærke yngre repræsentanter for herboende udenlandske kunstnere, nemlig den svenske pianist Magnus Hjorth og den norske trommeslager Snorre Kirk. De er da også hendes sekundanter på nærværende udspil.

Kristin Korb har med dette album ønsket at hylde den amerikanske sangskriver og sanger Johnny Mercer, som først og fremmest har skrevet sig ind i musikhistorien i kraft af de mesterlige tekster, han har sat til andres udødelige melodier.

Således får vi blandt andet Harry Warrens »Jeepers Creepers«, Jerome Kerns »I’m Old Fashioned« og Henry Mancinis »Moon River«, ligesom Kristin Korb og Magnus Hjorth har sat toner til flere af Johnny Mercers efterladte tekster.

Det fungerer, og der lægges frisk ud med Richard Whitings »Too Marvelous For Words«, hvor Kristin Korb får vist sin sikre beherskelse af den ordløse scat-sang, og hvor vi får en god gang råswingende triojazz.

Sangerinden fortsætter med en intim og tilbagelænet fortolkning af Johnny Rowles’ »Baby Don’t You Quit Now«, og selv om ikke alle sange ejer helt samme grad af troværdighed, ja, så kan man da bare nyde de tre musikeres håndelag, herunder Kristin Korbs opfindsomme og organiske basspil – både som akkompagnatør og solist.

I det mercerske univers har Kristin Korb selv skrevet to ganske lyriske numre, »Twi-light« og »Beyond The Moon«, førstnævnte i samarbejde med Magnus Hjorth. I begge sange benytter sangerinden sig af en meget ren og ikke specielt jazzet stemmeføring, som faktisk er ganske betagende.

Hvem: Kristin Korb

Hvad: »Beyond The Moon«, DoubleK Music

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.