Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
PIP-POP:

Dus med himlens fugle

Fuglefløjt, mandestemmer og finurlig musik finder sammen på en af årets mest originale og charmerende udgivelser.

»Lad det være sagt med det samme. Det her er ikke stor kunst. Jeg havde nemlig en lykkelig barndom. Jeg har efterhånden lært at leve med det.«

Sådan skriver Bjarke Søballe Andersen i covernoterne til »Havens Fugle«, der da heller ikke er mærket af det mismod, han på humoristisk vis mener, at al stor kunst vokser ud af.

Men Andersen, der her opererer under det 1970er-klingende pseudonym Dans & Lær, har til gengæld fat i noget andet, som er mindst lige så meget værd som smerte, nemlig en brandgod og ualmindelig krøllet ide.

På »Havens Fugle« har han således fundet et kassettebånd frem, som han lyttede til i sin lykkelige barndom med far Kurt og mor Hanne, og har siden sat musik til dets blanding af fuglestemmer og myndige mænd, som forklarer om deres forskellige kendetegn. Tag bare åbneren »Allike«, hvor vi hører, hvordan fuglens kalden ofte høres, »fordi det er gavnligt for floksammenholdet«, og at dens kaldelyd er lidt »den samme som når man slår smut på en frossen sø.«

Til disse fine forklaringer samt optagelser af allikens stemme lægger Andersen violin, gulvtam, klædeskabslåge, Casio MT-140 og lyden »af et stort glas hovedpinepiller brugt som maracas«, som der står i bookletten.

Resultatet er en ualmindelig hyggelig, lettere nostalgisk og mildt meditativ oplevelse, og det samme gælder de øvrige ni indslag, hvor man ikke må snyde sig selv for skaden, der kan »høres året rundt«, for gulspurven, hvis »enkle sang let huskes på rytmen: en-to-tre-fire-fem-seks-syyyv« eller for solsorten, hvis »melodiske lidt vemodige sang mest høres morgen og aften i det meste af sommerhalvåret.«

Som antydet er der også en diskret poesi på færde i ordene, og dén matcher musikken på sin egen finurlige, let underspillede facon. Så kan det da godt være, at Andersen - der sædvanligvis gør sig i det ambitiøse indieband Leisure Alaska - ikke mener, det er kunst, men det er i hvert fald en kunst at frembringe et album, som er så originalt, så godt skruet sammen, så charmerende. Og er man ikke lige den store fuglekender i forvejen, er der altså også meget at lære om de vingede væsener i luften, på telefontrådene og i træerne. Herligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.