Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
MUSIK

Dobbeltanmeldelse: Skandinaviske sangsmede på randen af livets efterår

Svenske Thåström og danske Poul Krebs har begge rundet et skarpt hjørne. De er kommet i efterlønsalderen, men de to sangskrivere takler rollen som moden historiefortæller væsensforskelligt på deres respektive nye album.

Thästrøm på scenen under en koncert på Roskilde Festival 2015.
Thästrøm på scenen under en koncert på Roskilde Festival 2015.

Sveriges rockpoet Joakim Thåström og den århusianske sangsmed Poul Krebs har i udgangspunktet ikke meget tilfælles. De har rødderne plantet i forskellig muld. Deres udtryk og musikalske opvækst er væsensforskellig fra hverandre.

Thåström er rundet af punkens sortrandede etos og er æstetisk beslægtet med folk som Nick Cave og Tom Waits, mens Krebs kommer fra en mere roots-præget trubadurtradition. Svenskeren insisterer på rock som alvorstung kunst, mens danskeren udstråler tilbagelænet folkelighed. Ikke at det ene per definition er bedre end det andet.

Forskellene til trods, er der også fællestræk de to imellem. Deres musikalske løbebaner indledtes i slutningen af 1970erne. De to er næsten jævnaldrende og begge har for relativt nylig rundet et skarpt hjørne. 60 år. Efterlønsalderen. Krebs kunne puste de 60 lys ud i foråret 2016, mens Thåström fulgte trop i marts i år. Således er begge født i efterkrigsårene og opvokset i en tid, hvor den skandinaviske velfærdsmodel fandt sin form.

På deres respektive nye album forholder de to sangskrivere sig dog ret forskelligt til rollen som fuldmoden historiefortæller på randen af livets efterår.

Thåströms formative år var på den sortklædte del af den svenske rockscene. Til trods for at udtrykket med tiden er blevet mere nuanceret, end da han spillede i punkbandet Ebba Grön i slut-1970erne, lyser mørkets poetiske glød fortsat i al hans musik. Den er et grundelement i hans sangskrivning. Man kan drive Thåström ud af mørket, men man kan ikke drive mørket ud af Thåströms sange. Han er og bliver en alvorsmand.

På sit niende soloalbum, »Centralmassivet«, demonstrerer svenskeren sin fortsat usvækkede evne for at besynge tilværelsens uundgåelige sorthed med stor autoritet og indlevelse.

Svenske Joakim Thåström er aktuel med nyt album »Centralmassivet«.
Svenske Joakim Thåström er aktuel med nyt album »Centralmassivet«.

»Du har mindre än en fjärdedel kvar till dit du ska…«, synger han med malmfuld røst på den industrielt kværnende »Old Point Bar«. Sangens protagonist er trefjerdedele undervejs mod målet. Men hvad er den endelige destination? Går rejsen mod graven? En vej vi alle skal på et tidspunkt. Thåström lyder til at være indforstået med, at det uendelige mørke ufravigeligt nærmer sig dag for dag. Den evige nat kommer før eller siden, og den er »kall och underbar«, som det lyder på den smukt urovækkende »Som Mästarna Målat Himlen«.

Dystre, poetiske snapshots og strøtanker af eksistentiel karakter males digterisk op i de ni hvasse og messende sange, der hører til de stærkeste længe hørt fra Thåström. Sort med sort på i allerbedste forstand. 60 år og så uforsonlig som nogensinde.

Thåström
»Centralmassivet«
★★★★★☆
Sony Music

Lyt til »Centralmassivet« her:

Grundstemningen er mere farverig på Poul Krebs’ nye album, »Maleren og Delfinerne på Bugten«. Her bakkes den danske veteran op af et velspillende hold af yngre musikere, der blandt andre tæller guitarist Rune Kjeldsen, trommeslager Rasmus Valldorf, tangenttroldmand Palle Hjort samt et gæstevisit af Kira Skov, som lægger smukt kor på den skrøbelige ballade »Når Du Sang«, der et af udspillets mere vellykkede indslag.

Poul Krebs er aktuel med nyt album »Maleren og Delfinerne på Bugten«.
Poul Krebs er aktuel med nyt album »Maleren og Delfinerne på Bugten«.

Som hos Thåström er melankoli, tvivl og bevidstheden om livets forgængelighed også fremtrædende i Krebs’ univers, hvor sangene er tematisk præget af længsel og eftertænksomhed set gennem en moden mands prisme. Men danskeren har for vane at synge om tilværelsens op- og nedture på en langt mere gemytlig facon end sin poetisk overlegne svenske kollega.

Melodierne er som sådan fine og medrivende, men alt for ofte punkteres sangene af Krebs’ lyriske klodsethed og banale metaforik, så de får et jovialt og uklædeligt skær. Et grelt eksempel herpå er på den trægt tøffende »Våd Vinter«, hvor Krebs med lyrisk uelegance beskriver synet, der møder ham i spejlet: »Det er den 21. februar / jeg ser på mig selv / jeg er bleg som en kodimagnyl«.
61 år og stadig ingen stor rockpoet.

Poul Krebs
»Maleren og Delfinerne på Bugten«
★★★☆☆☆
A:Larm Music

Lyt til »Maleren og Delfinerne på Bugten« her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.