Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

Den svære etter

Danske Panamah, No Hay Banda og Let Me Play Your Guitar debuterer med melodisk flair og stor iderigdom.

Duoen No Hay Banda er blændende på mere end én måde.
Duoen No Hay Banda er blændende på mere end én måde.

Forfatteren Per Petterson blev engang spurgt, hvorfor han først debuterede som 35-årig. Han svarede, at det var på grund af »det ufærdiges potentielle storhed.«

Man forstår ham. For så længe, man ikke gør noget færdigt, ikke udgiver noget, er der ikke nogen at skuffe. Hverken sig selv eller andre.

Derfor bør man også altid beundre debutanters mod. Og dét lige meget om det giver sig udslag i bøger, malerier eller - som her - i plader.

Panamah hedder det ene af tre debuterende bands, og trioen gør sig på »Ud af stilhed« i en lyrisk elektropop, som tegnes af bløde, dansable pulsslag og tilføjes en æterisk fornemmelse i kraft af Amalie Stenders lyse, dansksprogede sangforedrag.

Finest forløser Panamah deres elektronisk funderede arrangementer og melodifornemmelse i »Ikke for sent«, der allerede har været et P3-hit og trods sin skrøbelige karakter er en ualmindelig stærk sang.

»Sad mest og ventede på/at tiden skulle gå/eller gå i stå«, lyder nogle af dens linjer, og mere konkret bliver de dagdrømmende, lidt ujævne tekster sjældent. Men melodisk er Panamah såvel sikre som smittende, og et track som »Blikket opad« har en selvfølgelig, florlet popkvalitet, der leder tankerne mod Nordstrøm - som på mange måder er deres brødre i ånden.

Lyden af Lynch

Poppet er ikke det første ord, man sætter på debuten fra duoen No Hay Banda, som har taget navn efter en replik i David Lynchs »Mulholland Drive«. Og som i filmen løber der en urovækkende strøm under »Wow & Flutter«, som åbner med »Landmine«, hvor programmerede beats, elguitarer og Louise Tækkers på én gang cool og sårbare stemme føjes sammen i en mørk, murrende produktion.

Men »Landmine« er præcis som de andre numre noget andet, end det umiddelbart giver sig ud for. Ved nærmere bekendtskab er albummet nemlig poppet. De lysende melodier er blot arrangeret på måder, som passer til små, sortmalede spillesteder i Berlin. Tag bare et supernummer som »Heart Failures« hvis melodi og omkvæd sagtens kunne fungere for anderledes antiseptiske Panamah - i en lettere, mindre excentrisk version.

Fortrinlig er »Wow & Flutter« under alle omstændigheder, og Louise Tækker og Jonas Linnet kan snildt gå hen og blive kult i musikmiljøer, hvor man stadi0g dyrker Suicide og Blondie. Og fans uden for landets grænser vil jo heller ikke vide, at »Camels In Peru« - et af debutens übercoole numre - lyder som Anne Linnets »Ingen anden drøm«!

Forårslyse stemninger

Hvor Hay No Banda har fat i det helt rigtige bandnavn, så er Let Me Play Your Guitar helt galt på den. Men bag det lange, omstændelige navnetræk, findes den fineste musik.

Sekstettens skønhedssøgende, forårslyse, flerstemmige og 100 procent håndspillede folk-pop placerer sig et stilbevidst sted mellem Fleet Foxes og The Rumour Said Fire og lægger dertil et psykedelisk touch a la The Beatles.

I »Something On My Mind«, »There She Goes« og »Midnight Scene« er både sangskrivningen og forløsningen fuldstændig vidunderlig. Og det er i det hele taget et uhyre løfterigt album, Let Me Play Your Guitar har begået, hvor den eneste reelle anke er de lidt for åbenlyse forbilleder.

Men godt de vovede at debutere. Præcis som Panamah og No Hay Banda. Og Petterson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.