Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

Dansk rockhåb skuffer allerede på debut

Talentfulde Communions har for første gang svært ved at finde magien på deres længe ventede debutalbum, »Blue«.

Communions har haft en konstant opadgående formkurve, siden de fandt sammen i 2014. Fra den herligt skramlede debut-EP »Cobblestones« over en fremragende 7”-single til deres formfuldendte selvbetitlede EP fra 2015. Vingefanget er kun blevet større og med det forventningerne til fremtiden. Her var tydeligvis tale om et band med evner og ambitioner til mere end bare at sumpe rundt i undergrundsscenen omkring Nordvest-spillestedet Mayhem, som de oprindeligt udsprang af.

Desværre flader kurven ud på deres længe ventede debutalbum, »Blue«. Communions synes at være gået efter at lave deres mest umiddelbare og direkte samling sange til dato, men paradoksalt nok begynder albummets 11 anglofilt ringlende rocksange først at vokse efter flere gennemlytninger. Og set i det lys, virker de ikke rigtig efter hensigten.

Jeg har vredet mit hoved for at finde ud af, hvorfor de her sange ikke holder niveauet. For det piner mig. Men der er flere ting i det. Der er noget ved den mere ligefremme tilgang til sangskrivningen, som gør, at bandet kommer til at lyde konventionelle på en lidt kedelig måde. Det bliver simpelthen for pænt.

En del af skylden skal også lægges i selve produktionen, hvor der er skåret gevaldigt ned for rumklangen, som - viser det sig nu - har været en helt afgørende komponent i Communions-lyden. Trommerne er for første gang tørre og punchy, og det gør i mine ører ikke noget synderligt godt for lyden. Det samme gør sig gældende for Martin Rehofs unikke drengede stemme, der ligger højt og tørt i lydbilledet - som om han ikke befinder sig i samme rum som resten af bandet.

Det er muligvis fuldt intentenderet, men den umiddelbare effekt er, at pladen for mig starter i minus i stedet for i plus og aldrig for alvor kommer sig over det. Der er bestemt gode anslag og iørefaldende passager og melodier, men mellem de mere ligefremme sange, den lidt kedelige produktion og de bagstræberiske lån fra Oasis, føles albummet som en skuffelse og forspildt chance. Øv altså.

Hvem: Communions
Hvad: »Blue«, Fat Possum

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.