Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ROCK

Cloud Nothings er mere skarpe og modne på nyt album

Udsnit af albumcover
Udsnit af albumcover

Cloud Nothings’ forsanger, Dylan Baldi, har ofte lydt som en fyr, der går rundt med en evig tordensky hængende over hovedet. Men på sit nye album, »Life Without Sound«, taber han aldrig de strålende melodier af syne. Ligesom sine idoler, Kurt Cobain og Rivers Cuomo, hærder Baldi og Cloud Nothings de poppede melodier med rå garagerock- og grunge-instrumentering.

Baldi skruer lidt ned for apatien i teksterne, men tempoet holder kvartetten oppe. De halser af sted på knaldperlerne »Things Are Right With You«, »Sight Unseen« og den sødmefulde »Modern Act«, hvor guitarerne vælter ind i hinanden som ivrige hundehvalpe. Producer John Goodmanson giver bandets lyd en ståluldspudsning, der får Cloud Nothings til at lyde mere skarpe og modne, men med deres overvældende instrumentale energi i behold.

Hvad: Cloud Nothings - Life Without Sound (Wichita Recordings)

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.