Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Musik

Brygmanns sukkersøde glansbilleder

Der er lidt for meget fløde i kaffen på Martin Brygmanns første engelsksprogede soloalbum.

Martin Brygmann udgiver sit første engelsksprogede soloalbum, »Bates Delight« (2017).
Martin Brygmann udgiver sit første engelsksprogede soloalbum, »Bates Delight« (2017).

Martin Brygmann
»Bates Delight«
★★★☆☆☆

MB Productions

Nogle begynder at kitesurfe, andre køber en veteranbil eller skriver sine memoirs. 54-årige Martin Brygmann har valgt at lave sin første soloplade. Og der er ikke sparet på noget, skal jeg hilse og sige.

Brygmann har selv finansieret hele herligheden, og det er ikke så lidt: Pladen er produceret i samarbejde med den svenske arrangør Pål Svenre og indspillet i Atlantis Studio i Stockholm, hvor ABBA indspillede deres første seks album. Der medvirker et hav af dygtige musikere ligesom store udenlandske kanoner er hevet ind for at lave stryger- og orkester-arrangementerne, der er indspillet med Danmarks Underholdningsorkester.

Han har tydeligvis sigtet efter at lave et album af meget høj musikalsk kvalitet. Et hvor håndværket og lyden er af fineste karat. Et der peger tilbage mod forne tiders gyldne pop-standarder, hvor kodeordene var noget så gammeldags som melodisk elegance og harmonisk sofistikation. Burt Bacharach er den helt åbenlyse ledestjerner her.

Giver investeringen så et fornuftigt afkast? Både ja og nej.

På alle de ovennævnte parameter lykkes pladen langt hen ad vejen. Brygmann har før vist sig som en melodisk begavet popsangskriver og komponist og har - til trods for at de fleste nok først og fremmest tænker på ham som komiker og skuespiller - stået bag en stribe af de mest populære dansksprogede popsange fra 90erne og starten af 00erne som »Vent på mig«, »For Kendt« og »Jeg vil i seng med de fleste«.

Det talent fornægter sig ikke her. Pladen er fuld af velformede melodier, der skygges af sofistiskerede akkordsammensætninger - den slags højt specialiseret sangskriver-håndværk, som er som stort set er udraderet af moderne popmusik. Og her altså realiseret i et ligeså anakronistisk easy listening-lydbillede, hvor horn og strygere maler med romantikkens brede pensel, tangenterne sidder på et koncertflygel og guitarerne ikke viger tilbage for lummer-jazzede triller hen ad gribebrættet.

Lyrisk er pladen en hyldest til det nære og ukomplicerede liv. Det handler om at værdsætte, hvor godt man har det, om at spotte hverdagens glimt af lykke. Her er således både sange om at blive vækket af en blebærende morgentyran kl. 5 om morgenen og blåøjede kærlighedserklæringer til døtre og koner.

I længden bliver det dog lovlig sukkersødt med al den vellyd og lykke, som kun forstærkes yderligere af Brygmanns lidt fesne stemme. Der er ganske vist et par mørkere anslag mod slutningen, men det havde klædt projektet, om Brygmann havde turde ridse lidt mere i sine kønne, dyrtkøbte glansbilleder.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.