Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi kunne lægge os i centrum, men når man kiggede ud, ville man se de mærker, som ligger i alle storbyer«

Det hippe australske beautymærke Aesop har netop åbnet butik i København, men ikke sammen med de øvrige internationale mærkevarer. For de vil være lokale. I hele verden.

Foto: PR.
Foto: PR.

Kvarteret omkring Værnedamsvej og Tullinsgade, på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg, oplever i disse år lidt af en opblomstring, hvor ikke bare danske mærker som Wood Wood, Soulland og Mads Nørgaard åbner butik i området, men hvor det første internationale mærke, hudplejeserien Aesop, netop har åbnet butik.

»Alle troede, vi ville åbne i Indre By, og de var dybt forundret over, at vi fravalgte det område, hvor alle andre internationale mærker har valgt at ligge,« fortæller marketingdirektøren for det euroæiske marked, Pascale Thouzery.

»Lige indtil de hørte, at vi ville ligge på Værnedamsvej. Så syntes de alle sammen, at det giver mening. For vi vil være en lokal butik med lokale kunder, og når man står i vores butikker, skal man kunne kigge ud af vinduet og se, hvor man er.«

»Vi kunne lægge os i centrum, men når man kiggede ud, ville man se de mærker, som ligger i alle storbyer. Men man skal kigge ud og se, at man er i København. Da folk fik at vide, vi ligger her, sagde de alle sammen »selvfølgelig«.«

Aesop er et australsk hudplejemærke, der blev skabt i 1987 af frisøren Dennis Paphitis, som havde brug for hudpleje til sine hænder, ødelagt af alt for mange hårvaske.

Få produkter blev til mange, nu findes der omkring 80 i alt, fra hårshampoo til hundesæbe (jo!), og mærket er på mindre end 20 år vokset til at være den største australske skønhedssucces siden Helena Rubinstein. Mærket sælges i 43 butikker verden over, og nu altså også på Værnedamsvej. Det er et af dem, skønhedsbloggere som f.eks. Charlotte Torpegaard fra Ilovebeauty.dk besøgte for at købe med hjem, når de var ude at rejse. Men det behøver man ikke længere.

Produkterne er svære at adskille - og det er også meningen

Hemmeligheden bag Aesops succes er, udover velfungerende produkter, især butikkernes udformning. Butikkerne ligner hinanden og ligner samtidig ikke hinanden. De er lokale og individuelle, men de er også ens.

Tag butikken i København, der er indrettet af Oscar Penar fra Studio Ilse Crawford. Farverne er danske, inspireret af Hammershøis malerier, møblerne er danske, lamperne er danske. Og forrest i rummet troner en stor messingvask med Vola-armatur. Alt sammen dansk. Men ideen om vasken er ikke noget særligt, den findes i alle Aesops butikker, og det er over den, mærket demonstreres og sælges.

Kunderne prøver en række produkter, får dem vasket af – og tørret hænderne med bløde klude, så kroppen pludselig kan huske, hvordan det var at være barn og blive tørret efter et bad – og prøver nye produkter. Aesop annoncerer ikke, men lægger al sin fokus i butikkerne, som skal fungere som ambassade for mærket. De ansatte skal elske mærket, og de skal være indstillet på at komme tæt på kunderne for at hjælpe dem med at vælge rigtigt.

For Aesop er svær at manøvrere rundt i, hvis man ikke kender produkterne. Alle kommer i samme diskrete emballage, brune flasker eller krukker med hvide etiketter, og man skal tæt på etiketterne for at opfange forskellene. Det er helt med vilje, fortæller Jeanne Casimir, der står for marketing af mærket i Nordeuropa :

»Vi har så mange produkter, som kan forskellige ting, at folk har brug for hjælp. Det tvinger vi dem til på en venlig måde sådan her. Man er nødt til at bede om hjælp, og det betyder, at vi får en dialog med folk, som gør, at de kommer hjem med produkter, de er glade for – og kommer igen. Derfor skal vi også ligge i et kvarter, hvor folk bor, ikke et for turister. For vi vil gerne se dem igen.«

Foto: PR.
Foto: PR.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.