Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusindvis af kvinder klager over »plus size«-kollektion fra H&M i Sverige

I Sverige boykotter tusindvis af kvinder tøjkæden Hennes og Mauritz (H&M) på grund af reklamebilleder med tøj til overvægtige kvinder.

Tøj i såkaldt plus size er kjoler, bukser eller trøjer til kvinder, der er lidt rundere end gennemsnittet. Sådan tænker de fleste af os sikkert, men ikke hos H&M i Sverige.

I hvert fald får den svenske tøjgigant i øjeblikket drøje hug i sit hjemland for en række billeder, der skal sælge kædens tøj til store kvinder.

Mange af modellerne er nemlig ikke tykke, men snarere det, de fleste vil betegne som normalvægtige.

Artiklen fortsætter under billedet:

Det har fået kunder til at beskylde H&M for at give piger og kvinder et forkert og forkvaklet kropsideal.

Facebook-gruppen Annonsrådet har set nærmere på tøjkoncernens plus size-kollektion, og nu retter de en hård kritik af kampagnens modeller. I gruppen er man også utilfredse med, at koncernen kun laver plus size-begrebet til dametøj og ikke til tøjet til herrer.

H&M har givet et svar på kritikken, som kritikerne er alt andet end tilfredse med.

»Man havde ventet at høre, at de forstår, hvad vi siger, og at de vil kigge på det, men i stedet afviser de fuldstændig vores kritik,« siger Annonsrådets grundlægger, Amanda Oxell, til den svenske avis Aftonbladet.

Facebook-gruppen opfordrer derfor kunderne til at boykotte kæden. En opfordring, som næsten 5000 kvinder har erklæret sig enige i på Facebook.

»Vi vil ikke handle i H&M, før de fjerner billederne af de modeller og erstatter dem med andre, som faktisk ser ud til at tilhøre målgruppen, som kollektionen henvender sig til,« siger Amanda Oxell.

Aftonbladet har henvendt sig til H&M, som svarer på samme måde, som de har svaret de vrede kunder:

»I H&M+-sortimentet arbejder vi med mange forskellige modeller for at vise en bred vifte og inspirere vores kunder til vores nyeste mode. Alle modellerne, vi bruger, ligger inden for konceptets størelse, dvs. størrelse 44-58,« siger pressetalsmand for tøjkæden i Sverige, Petra Buchinger.

Hun forklarer desuden, at kvinder efterspørger konceptet plus size, mens der i herreafdelingen er størrelse op til XXL.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.