Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Til mænd, der trænger til at mande sig op

Lisa Våglunds kollektion ved Danmarks Designskoles show var højdepunktet. Et godt bud på, hvordan mænd kan se ud uden at ligne hulemænd eller metroseksuelle skovhuggere.

Danmarks Designskole præsenterede torsdag kollektioner på Rådhuset.
Danmarks Designskole præsenterede torsdag kollektioner på Rådhuset.

Næh nej, det er sikkert ikke nemt at være mand i dag.

Se billeder fra Danmarks Designskoles show i galleriet til højre >>

Ikke en gang påklædningsmæssigt, hvor kvinderne siden Coco Chanel har været på rov i herreklædeskabet, så det næsten er trivielt, når endnu en designer bruger detaljer fra herreskrædderi i sine damekollektioner (og decideret uinteressant sat sammen med noget flydende silke eller lidt tyl).

Men da Danmarks Designskole torsdag viste afgangselevernes kollektioner, var den klart bedste og mest interessante kollektion faktisk et bud på, hvordan mænd kan se ud uden at ligne mænd, der er enten er en metroseksuel parodi på en skovhugger eller iført jakkesæt på den advokatuniformerede måde.

Læs også:

Meget mere end en hobby
Nyt talent viste lovende takter og trusselsbreve
Alt for meget af det gode kan være skønt.

Lisa Våglund præsenterede kollektionen ”I wear you”. En kollektion til mænd, hvor tanken er dobbelt bæredygtig, fordi nogle af tingene er fremstillet i Bolivia i et Fair Trade håndværkskooperativ, men hvor tanken også er, at tøjet skal elskes og bruges til det er slidt op.

Det var en interessant leg med former og dimensioner. De nederste ¾ dele af en uldjakke syet fast på en jakke i forvasket bomuld. Store tørklæder og grov strik i farverne grå, sort og hvid. En fin og sammenhængende kollektion med et bud på tøj, der faktisk er brug for i en verden fuld af klude.

Afgangsshowet havde også andre interessante bud, som Leanne Nielsen, der viste en lingerikollektion i pink og blå, som både skulle gøre kvinden til sexobjekt, men samtidig få hende føle sig godt tilpas. Det betød bodystockings uden stropper, hofteholdere i større mængder –hvilket aldrig har været en decideret komfortabel beklædningsgenstand - men også mamelukker og en ganske morsom trenchcoat i bordeaux med pink flæset inderfor.

Læs flere artikler fra modeugen på: FRI.dk/mode

Nynne Winther Christensens kollektion var også et godt bud på noget, der allerede virker som en tendens – krigerkvinderne. Fra Anne Sofie Madsen og Stine Ladefoged onsdag og altså allerede igen i Designskolens show, hvor hun viste skulpturelle silhuetter til kvinder – med et glimt i øjet. Den slags kugleunderlag, som ellers mest bruges af overvægtige jyske taxachauffører, var her brugt som en bid af en brynje på forsiden af
en model i en læderjakke.

Det var ikke et afgangsshow, hvor man blev blæst omkuld. Men der var gode takter – og et bud på hvordan mænd kan være mænd på en ny måde.

Følg også modestoffet på Facebook

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.