Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk fotomodel viste ubarberede ben og satte nettets hadtrolde i brand

Tænk, at nogen kan blive så vrede over kropsbehåring.

Arvida Byströms ben i al deres behårethed. Kilde: Adidas Originals
Arvida Byströms ben i al deres behårethed. Kilde: Adidas Originals

Der skal ikke så meget til, før en lille, men skræmmende afkrog af Internettet bryder ud i uhæmmet, rødglødende had. Denne uge var det så den svenske kunstner og fotograf Arvida Byström, der blev lynafleder for galde og tilsvining, da hun viste sine ubarberede ben frem som model i en reklamefilm for Adidas Originals-sko.

På videoen kan man tydeligt se den 26-årige Byström lange, mørke hår på benene. Det er såmænd ikke værre, end de fleste af os kan præstere efter en lang vinter, hvor man lader pelsen stå - men den slags viser en ung kvinde ikke ustraffet i en verden, hvor langt de fleste medier kun viser kvindeben, der er gjort spejlblanke og glatte.

Mange YouTube-brugere har også skrevet negative kommentarer under videoen. De mildeste og de fleste skriver, at de aldrig vil købe Adidas-produkter igen, fordi det dog er for ulækkert med de behårede ben.

De værste kommentatorer befinder sig tilsyneladende i en verden, hvor kropsbehåring uden for ens personlige komfortzone kan retfærdiggøre udbrud som »Hvorfor holder du ikke også med at børste tænder og tørre røv, din forpulede, åndssvage feminazi?«. Som selv om YouTube-kommentarfeltet generelt er vækstmedie for Internettets værste hadtrolde, er det i den grove ende.

Arvida Byström beskrev selv i et populært opslag på Instagram, hvordan nogle havde reageret med vrede mod hende personligt efter den korte film.

»Jeg har ellers sådan en ikke-handicappet, hvid cis-krop [dvs. ikke transkønnet, red.], hvis eneste nonkonforme egenskab er en lille smule hår på benene. Og jeg har bogstaveligt fået trusler om voldtægt i min indbakke. Jeg kan ikke engang begynde at forestille mig, hvordan det er at være uden alle disse privilegier og prøve at leve i verden,« skriver den svenske kunstner, hvis arbejde som fotograf oftest kredser om kvindekroppen og dens behandling/rolle i samfundet.

Det er ikke første gang, Byström i sin fotokunst viser kropshår, hvor man normalt ikke ser kropshår på fotomodeller. Hun har tidligere udtalt, at presset på piger om at barbere ben er »fucked« og Adidas skriver selv i teksten under reklamevideoen, at hun »udfordrer femininitet og kønsnormer ved at bruge såkaldt »girly«-æstetik«.

Adidas har fået næsten en million visninger af videoen, mens en samtidig og helt tilsvarende reklame med rapperen Khalif Diouf, scenenavnet Le1f, er set 7.529 gange. Så den tyske skokæde med de tre striber vidste udmærket, hvad den gjorde, da den valgte svenskeren med de pelsede ben.

De hadefulde udgydelser om videoen er forlængst blevet overdøvet af støtte og support til Arvida Byström i særdeleshed og behårede kvindeben i almindelighed. Det er sådan, det plejer at gå, men spørgsmålet er, om mange tusinde virtuelle kram kan ophæve bare én enkelt voldtægtstrussel, uanset om den er alvorligt ment eller ej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.