Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skæggerier

Skovsneglen, riven – eller måske bare overskægget – er fløjet hertil hele vejen fra Australien og har atter lagt sig til rette på de danske mænds overlæber.

Barber Jonas Shiran Larsen i gang med at glatbarbere Robert Preuss og at trimme hans overskæg.
Barber Jonas Shiran Larsen i gang med at glatbarbere Robert Preuss og at trimme hans overskæg.

Skulle det være en »Howie«? En »Coleman«? Eller måske en lille skovsnegl a la Hitler eller en større a la Einstein? Udbuddet er enormt, når man slår op i en håndbog for barberer. På den ene side finder man »Paintbrush« og »Dalí« og på den anden »Crabtree« og »El Macho«.

Se billeder af kendte personligheder med skæg i galleriet til højre >>

Alle er navne på overskæg i forskellige former og faconer, og hvis man på sin vej gennem Københavns smalleste gader i disse dage ikke får øje på den lille dusk på overlæben, så har man ikke kigget godt nok efter. Overskæg er i de seneste år blevet populært, og det kan barber- og frisørsalonerne mærke. To ud af otte, som MS har været i kontakt med, fortæller, at andelen af mænd, som kommer udelukkende for at blive barberet eller få trimmet deres overskæg, er steget i de seneste par år. For nu skal skægget vokse. Ikke længere noget med et ansigt så glat som en barnenumse. En mand skal være en mand, og det er han bedst, hvis han lader skægget gro.

»En mands måde at klæde sig på og gøre ting anderledes end kvinder bliver minimeret, jo længere tid der går. Nogle gange må manden stå fast og sige: »Det her, det kan jeg fandeme. Jeg skal have hår under armene, på brystkassen eller i ansigtet.« Overskæg er noget af det, kvinder ikke kan få. Det er noget, der gør dig maskulin, men tjekket,« siger Jonas Shiran Larsen, som er barber og indehaver af barbersalonen Barb i det indre København.

Hver dag får han i gennemsnit besøg af to kunder, som skal have trimmet deres overskæg. Røglugten i salonen er ret markant. Herinde må der nemlig ryges og drikkes. Salonen er »en base for mænd og for frihed«, siger han. Kvinder er bandlyst. Han vil genoplive det gamle og ellers uddøde barberfag, og netop visionen om gamle dage får kunderne til at gå til barberen, siger Jonas Shiran Larsen. Og kunden i barberstolen er enig.

»Det er sådan en slags rejse tilbage til dengang, mænd var mænd, og de gik med hat og stok og overskæg. Og for dem, der virkelig plejer deres overskæg, tror jeg, der ligger en form for fejring af maskulinitet i det,« siger musiker og filminstruktør Johan Stahl, der har sat sig i barberstolen hos Jonas Shiran Larsen for at få studset ansigtshårene.

Læs om to danske mænds forhold til deres skæg her:
En Clark Gable eller en kabaret?

Noget tyder på, at ikke bare skægvæksten, men også overskæggets form og udseende er blevet eftertragtet. Selv tatovøren The Old Barber Shop i det centrale København er begyndt at tatovere yndige franske moustacher på sine kunder. Ikke under næsen – men derimod på fingeren, så dem, der ikke kan få skægget til at gro, kan hive en tatoveret pegefinger op under næsen og lade, som om de har en moustache.

Skægget vokser og vokser og er nu også blevet en del af en kampagne, som Kræftens Bekæmpelse har været med til at iværksætte for at sætte fokus på mænds helbred. Kampagnen, som de har valgt at kalde »Ik Kun For Skæg«, er inspireret af den udenlandske pendant Movember (moustache på australsk: mo. red.), der oprindeligt opstod over et par øl i Australien, hvor nogle fyre jokede om 80er-mode og besluttede sig for, at nu var det tid til at bringe moustachen tilbage.

For at det også skulle give mening, at de pludselig havde ladet overskægget gro, brugte de deres nye look til at indsamle penge til forskning i prostatakræft. Det var startskuddet til Movember, som nu er blevet en bevægelse, der opfordrer alle klodens mænd (og for den sags skyld også hårfagre drenge) til at lade deres overskæg gro i november og samtidig få sponsorer til at støtte deres skæg økonomisk. Mændene kaldes Mo Bros, og deres kærester/hustruer Mo Sistas – men det tilnavn får de kun, hvis de bakker op om deres mænd.

Pengene bliver indsamlet til fordel for mænds helbred, og det er også målet med den danske kampagne »Ik Kun For Skæg«.

»»Støt brysterne« har jo haft en kæmpe succes med at sætte fokus på kvinder og kræft. Mænd og kræft taler man ikke så meget om, og det er ikke blevet prioriteret på samme måde. Kræftens Bekæmpelse talte med Movember i Australien, og de aftalte, at vi kunne lave en lignende version i Danmark. Og det sjove er jo bare, at overskæg nu er megamoderne,« siger Frederik Bjerregaard, der er tidligere chefredaktør på modemagasinet Cover og en af initiativtagerne til »Ik Kun For Skæg«.

I Danmark går kampagnen ikke kun ud på at få overskæg, men al slags skæg. På hjemmesiden ikkunforskaeg.dk kan skæggede fyre uploade billeder med et par dages mellemrum, så man som bruger kan følge med i, hvordan sneglen vokser sig større. Og hvis man vil sponsorere Alexander Kølpins eller Erik Clausens overskæg, er der også rig mulighed for det. Mens Mo Bros kunne gøre overlæben sneglefri, da november måned var slut, varer »Ik Kun For Skæg« til 15. december.

Selv om moustachen lige nu kan ses på mange mænd overalt i verden har den haft nogle op- og nedture gennem historien. Skæg har altid været et udtryk for virilitet, og siden Romertiden er mænd med skæg blevet betragtet som uciviliserede, fortæller Mikkel Venborg Pedersen, der er seniorforsker og ph.d. ved Nationalmuseet og som i en årrække har beskæftiget sig med mode. Kun barbarer bar skæg, mens de civiliserede – altså romerne og på dette tidspunkt grækerne – var glatbarberede og velplejede.

»Det er en tankegang, som har eksisteret op gennem vestlig kultur siden da. Pæne, dannede, ordentlige mennesker er glatbarberede. Det betyder, at man stadig i dag kan anvende skæg som et markant statement i Movember eller andre sammenhænge,« siger Mikkel Venborg.

Selve overskægget findes der bl.a. beretninger om fra før Kristi fødsel, hvor de barbariske gallere havde et skæg på overlæben, da de kæmpede mod romerne. Op gennem tiden er overskæg blevet et kendetegn for militærfolk, for eksempel de berømte franske musketerer i 1600-tallet. Først i begyndelsen af 1800-tallet efter den franske revolution, kan man dog tale om en egentlig hår- og skægmode.

Følg også FRI.dk's modestof på facebook

»Med de store revolutionsår og Napoleonstiden i begyndelsen af 1800-tallet kommer der en tid, hvor bakkenbarter bliver moderne, og hvis man er lidt revolutionsbegejstret, får man det, vi i dag ville kalde morgenhår. Det kaldte man dengang revolutionshår på grund af håret og de store bakkenbarter,« siger Mikkel Venborg Pedersen.

Da England i samme periode begyndte at føre an på de politiske fronter og rustede sig til at erobre Nordindien, Afghanistan og Pakistan, kom overskægget for alvor på mode. De engelske officerer blev pålagt at lade skægget gro, og faktisk blev de af modstanderne slet ikke anerkendt som mænd, medmindre de bar skæg. Det britiske imperium – og dermed britisk kultur – var stort og stærkt, og overskægget spredte sig derfor til hele Europa og blev en fast kropsudsmykning hos den moderne mand, der gik med tweedjakke og høj hat. Overskæg hørte til gentlemen.

Således lod den tyske kejser Wilhelm II (1859-1941) sit eget overskæg vokse til en slikket moustache med spidse ender, mens den russiske kejser og den gamle østrigske kejser bar andre skægformer. Den britiske kong Edward bar derimod i starten af 1900-tallet fuldskæg som et statement – en skægtype, som aldrig er blevet lige så populær som overskægget.

»Det har næsten aldrig været supermoderne at bære fuldskæg. Det hænger sammen med, at det at barbere sig jo er en vanskelig ting. I hvert fald før barberbladenes tid. Man blev nødt til at blive barberet, og det var jo ikke noget, den almindelige bonde ude i landsbyen gjorde hver dag. Hvorimod eliten jo kunne holde sig glatbarberet. På den måde har »den glatte kind« været et socialt tegn,« siger Mikkel Venborg Pedersen.

Læs videre på næste side

Fra midten af 1800-tallet blev det almindeligt at gå til barberen, men efter at K.C. Gillette i 1901 opfandt det såkaldte vådbarberingssystem, som vi kender i dag, forsvandt kunderne fra barberen lidt efter lidt. Og med den elektriske barbermaskines udbredelse i 1950erne lærte manden selv at fjerne ansigtshårene foran spejlet om morgenen.

Se billeder af kendte personligheder med skæg i galleriet til højre >>

Barberfaget er langtfra så udbredt, som det var engang, men det har både i Danmark og udlandet fået en opblomstring i de seneste år. I Paris strømmer unge mænd en vogue til de små barbershopper, der skyder op i byen – bl.a. frisør- og barbersalonen Les Mauvais Garçons (»De slemme drenge«, red.) i fashionkvarteret Marais, hvor ret slemme drenge får klippet skægget eller skåret en tynd moustache.

Også i New York i den sydlige del af Manhattan er flere barbersaloner åbnet i de seneste måneder. Frank’s Chop Shop, NoLita og The Blind Barber for at nævne et par stykker. Her er prisen mellem 25 og 50 dollars for en »straight-razor hot shave«, mens nogle hellere vil have en »military brush« på overlæben. Og samtlige saloner lader til at nære en stor kærlighed til den gamle, klassiske barbersalon, fordi de alle er indrettet i samme stil. Ifølge det amerikanske barberforbund er antallet af registrerede barberer steget med hele ti procent i de sidste to år fra 225.000 til 245.000, skriver New York Times.

Så kraftig har væksten dog ikke været i København. Alligevel er der en vis New York-feeling over Jonas Shiran Larsens barbershop på Vognmagergade – men selv mener han, at salonen i virkeligheden bare er et tidløst lokale. Der er blanke gulve og blanke vægge. Og i vinduerne ligger der secondhand barbergrej ved siden af små tegneseriefigurer, som også har spredt sig til hylden på væggen. Johan Stahl, der sidder i barberstolen, har fået kinderne barberet, og nu skal overskægget studses – eller »formes«, som Jonas Shiran Larsen kalder det. For symmetrien i ansigtet skal være på plads, og derfor bliver begge sider af overskægget tilpasset rundingerne under næsen.

»Skæg er en nem måde at omforme sig på meget hurtigt. Det tager cirka fire til fem dage for en normal mand, før skægget gror ud, og så tager det mellem ti og femten minutter at skabe en identitet i ansigtet, fordi skæg og hår udgør næsten 70 procent af den måde, vi ser hinanden på. Skæg har en kæmpestor signalværdi,« siger Jonas Shiran Larsen.

Læs om to danske mænds forhold til deres skæg her:
En Clark Gable eller en kabaret?

Musikere og reklamefolk er nogle af de typer, der oftest frekventerer hans salon. Overskægget bryder i hans øjne med den lidt feminine modebølge, der er strømmet ind over herremoden de sidste ti år. Det er en tendens, som Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet er enig i.
»I forhold til 1980erne, hvor overskægget sidst var populært, er modebilledet for mænd i dag forholdsvis feminint. Skægget er en måde at opveje femininiteten på,« siger han.

Herremoden har aldrig rummet store muligheder for at pynte sig. Efter den franske revolution i 1789, som prædikede frihed, lighed og broderskab, skulle mænd være ens, mens kvinderne fik lov til at gå med strutkjoler og store hatte med pynt og perler. Mænd måtte gå med lommeur og ring og små tørklæder, som de kunne binde om halsen, og som senere blev relanceret som slips. Og så måtte de gå med manchetknapper og slipsenål – og så lige et skæg.

Følg også FRI.dk's modestof på facebook

»Skæg blev en af de måder, som mænd kunne være forskellige på. Mænd havde en begrænset ret til at pynte sig, men kvinder måtte gerne. Det bliver i herremoden lavet om til, at mænd i stedet kan vise deres gode smag gennem detaljen. Sådan nogle bittesmå ting som manchetknapper kunne have fine dekorerede detaljer. Og skægget hørte til i den gruppe,« siger Else Skjold, som forsker i herremode ved Designskolen i Kolding og CBS.

Selvom konstruktionen af herremoden ifølge Else Skjold er den samme i dag som lige efter den franske revolution, har den bløde mands indtræden i 1970erne gjort mænds udseende i dag mere nuanceret.

»Mænd slår sig i langt højere grad end tidligere løs i mode og beklædningsmæssige udtryk, og de leger meget mere med tøj, end det har været tilladt i helt traditionel herrebeklædning. De er begyndt at have det godt med at være forfængelige og bruger tid på at shoppe og vedkende sig forfængeligheden på en måde, som ikke har været særligt socialt accepteret,« siger Else Skjold.

Ligesom den amerikanske skuespiller Clark Gable i 1930erne blev verdensberømt og kendt for sit smalle overskæg, har nutidens Hollywood-hunks også gjort sig bemærket med en snegl på overlæben. Brad Pitt anlagde skæg, da han skulle være med i »Inglorious Basterds« i 2008, mens George Clooney, Jude Law og Johnny Depp måske bare vil være med på moden ligesom resten af klodens mænd.

Alligevel er overskægget her ikke for at blive – ikke engang, hvis man spørger barber Jonas Shiran Larsen. Men han er sikker på, at man i fremtiden vil betragte årtiet lige nu som meget vigtigt, fordi mænd for første gang i lang tid får lov til at være mænd. Hvis man spørger eksperten, vil skægget gro videre. Men ligesom alt andet i modeverdenen har det en begrænset levetid, siger Mikkel Venborg Pedersen.

»Overskægget skal nok hænge ved i ti år endnu, og så skifter vi igen. Men skæg er jo i det hele taget kommet for at blive. Både overskæg og fuldskæg. I dag kan man jo endda se forretningsfolk med trimmet fuldskæg. Og på et tidspunkt holder det op igen, og så bliver vi alle sammen glatbarberede en gang til.«

Se hvordan du får et skæg som Clark Gable her:
 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.