Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Same procedure as last year – på nye måder

Mød fire deltagere fra næste uges Copenhagen Fashion Week: De spritnye og meget spændte fra Fonnesbech. Erfarne Charlotte Eskildsen, der var lige ved at aflyse sit show. Mark Kenly, der har præmiepenge at holde show for. Og Mads Nørgaard, der i hvert fald ikke holder show igen om et år.

Charlotte Eskildsen fotograferet forud for modeugen.
Charlotte Eskildsen fotograferet forud for modeugen.

Den travle

Skal – skal ikke? Skal!

Jo jo, hun havde da fået en tid i showkalenderen, helt som hun plejer, men indtil begyndelsen af januar måned var Charlotte Eskildsen stadig i tvivl, om hun – og dermed mærket Designers Remix – skulle holde show i København i februar. Det har hun ellers gjort siden hun debuterede med et show i Øbro hallen i februar 2005. Men Designers Remix har udviklet sig meget siden.

Mærket er gået fra at være et lille dansk mærke, der lavede spøjst tøj, til at operere internationalt, og er blevet en del af et internationalt showrooom, hvor modens sæsonhjul drejer anderledes, så pre-kollektionerne fylder mest. Oprindeligt fandtes der hovedkollektioner Sommer og Vinter, siden kom der pre-kollektioner til, der leveres før hovedkollektionerne – og nu har pre-kollektionerne overtaget rollen som de vigtigste kollektioner, rent salgsmæssigt. Her ligger alt det fornuftige – tynde toppe, T-shirts og den strik, der kommer i nye farver hver sæson – mens main-kollektionerne indeholder de ting, der stikker ud som en særlig kjole, en flot jakke, en iøjnefaldende frakke.

»I København køber man ind og holder messe, som man gjorde i gamle dage, men for os handler alting lige nu om pre-kollektionenen. Den sælger vi nu, og lige i år falder salget af pre-kollektionen i Paris, som er det vigtigste sted at sælge den, oveni den danske modeuge. Det betyder, at jeg ikke har nogle sælgerei København under modeugen, og egentligt også, at jeg selv burde være i Paris og spise middage og drikke kaffe med vigtige kunder.«

Men Charlotte Eskildsen besluttede sig alligevel for at holde shows, selv om sælgere og indkøbere ikke er i København.

»Det er i februar, at den internationale presse kan komme til København – i august holder de jo ferie. Vores internationale partnere siger altid »stay at home, stay at home«. Det er her, vi er stærke, og får vi besøg af god presse, vil vi gerne møde dem på hjemmebane. Så må jeg hænge lidt i den flyver og tage ned, hvis der er en vigtig middag.«

Hun har brugt meget tid på at finde den rigtige location.

»Og jeg er frygtelig at være sammen med, indtil det sker. Der er steder, vi gerne vil være – et smukt bibliotek i Nordvest, et gymnasium ude i Ørestaden, som ikke kan lade sig gøre– men nu har vi fundet en gokart-bane på Carlsberg, fordi kollektionen hedder Racing Back og er inspireret af racerfilm fra 1970erne. 70erne er et årti, som vi ikke har beskæftiget os med modemæssigt længe, det hele har været nyt, nyt, nyt, og man har været så optaget af nye materialer. Men jeg har selv prøvet at sidde i TV Avisen i en bluse af noget stift stof, jeg kan godt lide at bruge armene, når jeg taler, men da jeg sænkede dem, blev blusen siddende oppe om ørerne. Derfor skal vi tilbage, og nu virker det pludselig helt rigtigt og moderne at lave indsnit i frakkerne igen.«

 

Vinderen

Ind i spotlightet

Mark Kenly Domino Tan er et ungt designtalent, der fik Dansk Magasin Talent prisen på ½ mio kroner.
Mark Kenly Domino Tan er et ungt designtalent, der fik Dansk Magasin Talent prisen på ½ mio kroner.

I et lyst kælderlokale skråt overfor den russiske ambassade på indre Østerbro holder Mark Kenly Domino Tan til sammen med en hær af ansatte og praktikanter. De klipper i det ene hjørne, to ansatte sidder ved et hjørne af modebordet og syr på en jakke fra hver sin side, fingre, nål, tråd.

Firmaet er ikke helt nyt, men stadig hvad man ville kalde for upcoming, hvis de var et band. Med fans bestemt. Men endnu ikke der, hvor guldpladerne er kommet på væggen. De ansatte er unge nok til stadig at kunne arbejde mange dage på meget lidt søvn, kaffe og sukker.

En leverandør kommer ind ad døren med en rulle Kvadrat-stof. Mark Kenly Domino Tan bruger Kvadrats stoffer designet af afdøde Fanny Aronsen i sine kollektioner – i sommerkollektionen i kjoler, i vinterkollektionen en tungere uld.

»Der er ni meter,« siger han, og alle ser glade ud.

For Fanny Aronsens stoffer produceres ikke længere, og der mangler lidt til en levering af sommertøjet.

Mark Kenly Domino Tan drikker vand. Han ser lidt træt ud. Teamet arbejder hver dag, i toholdsskift, fortæller han. Han tager begge skift. I går var han tidligt hjemme, lidt over 22. For selv om han vandt Dansk Design Award Magasin Prisen på en halv million kroner, hvoraf nogle er øremærket til et show, er det stadig et stort projekt for et lille firma at holde show, som i år finder sted på Store Scene på Det Kongelige Teater.

»Vi skal lige regne ud, hvordan vi får gæsterne sluset ind og ud,« siger han og griner – endnu en detalje, der skal på plads.

»Vi ville måske ikke have holdt show i år, hvis vi ikke havde vundet, for vi satser meget på udlandet, så næste gang vil vi måske holde show et andet sted eller gøre noget andet. Men der er ingen tvivl om, at det, at vi har holdt shows, har givet os en helt anden opmærksomhed, som vi ikke havde kunnet få ellers. Man rykker op i en anden klasse, når man holder shows.«

I kollektionen har han udover den kraftige Kvadrat-uld en del sælskind, som han har været i Grønland for at få indfarvet i den rigtige nuance blå (ikke for koboltblå) og en rustrød.

»Det er en kollektion, hvor jeg er blevet skarpere på, hvem den kvinde er, der køber mit tøj. Jeg er kommet tættere på kroppen efter at have arbejdet med mere volumen. De fleste ting er klar, men der mangler stadig en del.«

Ved hjørnet af mødebordet syr de stadig på jakken.

 

De nye

En ny udgave af en gammel historie

Celina Fonnesbech og Mette Bundgaard fotograferet forud for modeugen, på deres kontor i københavn.
Celina Fonnesbech og Mette Bundgaard fotograferet forud for modeugen, på deres kontor i københavn.

Der står Midi på de små cremefarvede kopper på mødebordet på 5. sal i bygningen på Strøget, der huser både Fondsbørsen og Fona 2000. For engang lå byens fineste stormagasin, Fonnesbech, her – og i rummet, som nu huser tøjmærket Fonnesbech, lå restauranten Midi, hvor byens fine damer spiste frokost, og hvor der også blev holdt opvisninger med det fineste modetøj. Christian Dior har skrevet i en af restaurantens gæstebøger. Elsa Schiaparelli har også været gæst. For i Fonnesbech kunne man både få syet tøj efter mål i kjolesalonen og købe specialvarer – fra fine franske kjoler til det bedste engelske regntøj – og det er den arv, som mærket Fonnesbech forsøger at løfte. På en måde, så det giver mening i 2015.

Bag det står Celina Fonnesbech, der repræsenterer familien, og som har fået ideen til mærket og udformet forretningsplanen, og designeren Mette Julie Bundgaard-Nielsen, som på onsdag har fået æren af at åbne modeugen officielt, når de kl. 12 holder show på Rådhuset. De tilhører den nyeste generation af showmærker, som bruger modeugen til at slå deres navn fast.

Ideen bag mærket er blandt andet at bruge DNA’et fra Fonnesbech. Mette Julie Bundgaard-Nielsen går i de gamle arkiver, når hun skal skabe kollektioner og er til efterårskollektionen, som vises i modeugen, inspireret af 2. generation Fonnesbech. Han hed Anders (som hans far også hed, derfor hedder kollektionen A2), og i tiden omkring Første Verdenskrig var han optaget af kvindernes rolle på arbejdsmarkedet.

»Det var en brydningstid, nøjagtigt som det er en brydningstid nu. Kvinder i dag skal finde ud af, hvordan vi kan indrette os, både privat og globalt, nøjagtig som kvinder skulle dengang. Derfor har det været interessant. På samme måde har jeg også brugt kubismen som inspiration, især farvepaletten,« siger Mette Julie Bundgaard-Nielsen.

Fonnesbech er blandt andet valgt til at åbne modeugen, fordi firmaet arbejder med begrebet bæredygtighed. Det betyder, at de bruger økologiske materialer, men også, at de forsøger at arbejde med ideen om en garderobe, der kan fungere på mange måder. For selv den allermest økologiske kjole er ikke bæredygtig, hvis den kun bruges én gang – derfor skaber Fonnesbech tøj, der kan bruges på flere måder. En kjole i sommerkollektionen kan ved hjælp af et snoresystem ændres, så den både kan være med eller uden ærmer – og såmænd også bruges kun som en trøje eller top.

De to glæder sig, selv om der er meget arbejde, før de er klar, forklarer Celina Fonnesbech

»Men allermest er vi simpelthen så spændte og stolte. For os handler modeugen om synligheden og om at skabe netværk til de rigtige forhandlere, der kan fortælle vores historie videre. Med åbningsshowet har vi fået en god mulighed for det.«

 

Trilogiskaberen

»Der går et godt stykke tid, før jeg holder show igen.«

Mads Nørgaard fotograferet forud for modeugen, i hans kontor på Strøget.
Mads Nørgaard fotograferet forud for modeugen, i hans kontor på Strøget.

På førstesalen oven over Nørgaard-butikken på Strøget sidder PR-teamet og siger nej. Nej, desværre, nej, simpelthen ikke, nej, nej, nej. Høfligt, men bestemt nej. Der er mange flere, der gerne vil med til Nørgaards show, end der er pladser til. Mads Nørgaard holder onsdag sit tredje show på Charlottenborg. Første gang i festsalen, anden gang i skulpturhaven og denne gang i udstillingsområdet.

Mads Nørgaard er en veteran i dansk mode. Hans far har drevet Nørgaard På Strøget siden 1958, Mads Nørgaard har selv lavet tøj siden 1986, og han har været på showkalenderen flere gange siden begyndelsen af forrige årti. Men aldrig hvert eneste år. For Mads Nør- gaard laver gerne trilogier, som tre gange show i Den Grå Hal på Christiania eller tre gange, hvor han lavede en kortfilm. Og derfor bliver der ikke flere shows i en periode, selv om der er masser af gæster, der gerne vil komme forbi.»Der er en energi i at vide, at man laver en trilogi. Alle ved, at det kun er de tre shows, så man orker at knokle igennem sammen, også selv om man skal sy noget om tirsdag nat, fordi vi har byttet rundt på to modeller. For mig giver det også en mulighed at kommentere mig selv ved enten at ændre eller gentage noget.«

Han sidder i lokalet over butikken. Store vinduer, kantet af efeu. Hævet over Strøget, men stadig tæt på dem, der går forbi. Her er stativer med tøj langs væggene, en stor plakat af en nøgen kvinde, der krænger Nørgaard T-shirten af.

Showtrilogien opstod, fordi Mads Nørgaard ville markere, at han havde lavet om i sin pigekollektion. Der findes to kollektioner, Nørgaard På Strøgets og Mads Nørgaard, og for tre sæsoner siden pillede han alt det basic ud af Mads Nørgaard og lagde det ind i Nørgaard På Strøget. Og for at vise, at kollektionen nu var knap så afdæmpet, lavede han et show.

»Jeg ville have korte shows. Det første tog omkring fire minutter, og jeg ville have få gæster, kun presse. Da vi lavede shows på Christiania, var der så mange mennesker, der havde det sjovt, men fransk Vogue kom ikke ind. Det var ikke så smart, så nu har vi fokus på pressen. Charlottenborg valgte vi, dels fordi det er et sted midt i byen, som ligger lidt hemmeligt – der er få, som kommer der – dels fordi der er en stærk forbindelse mellem huset her og kunsten. Til hvert show har der også været et upcoming band. De to første var pigebands, men jeg kunne ikke finde et tredje, så denne gang er det et drengeband. Men stadig upcoming.«

Kollektionen, Mads Nørgaard vil vise, handler om at ranke ryggen og være stolt af sig selv. Der er referencer til 1970erne både i materialer som velour og formmæssigt inklusive ben med svaj, som Mads Nørgaard ellers har ment, at han var sat i verden for at bekæmpe sammen med søndagsåbent.

I modsætning til de to første show vil der også være såkaldt almindelige mennesker, der viser tøjet.

»Da vi holdt show sidst, var der krig i Gaza og Israel, og jeg ville så gerne gøre noget for at vise, at modeverdenen ikke er helt lukket om sig selv. Så jeg prøvede at få en israelsk og en arabisk model, men det var umuligt. Denne gang har vi fået en række fotografer til at fotografere mennesker, de fandt inspirerende uanset køn, alder og etnicitet. De billeder får gæsterne udleveret, men de personer vil også være til showet. Det er vigtigt, at modeverdenen anerkender, at den ikke er en lukket boble. Der er virkelige mennesker derude, det er dem, tøjet er lavet til.«

Han glæder sig, selv om det er hårdt arbejde.

»Det er så privilegeret at holde show og få lov til at bestemme alt. Det er fantastisk, selv om det også er nogle meget lange minutter, når jeg står og venter på at komme ud og bukke. Jeg ser jo ikke showet selv. Men jeg glæder mig virkelig meget, og så kan jeg godt love, at jeg ikke holder show om et halvt år igen. Eller i et godt stykke tid.«

Følg med på B.dk/modeuge

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.