Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Tonsure

På kanten af grimpænt er virkelig godt

Tonsure fremviste deres nye, herrekollektion i Bella Center her til eftermiddag. Og det var godt!

Tonsure indtog Bella Center med en ny kollektion.
Tonsure indtog Bella Center med en ny kollektion.

Tonsure vandt Dansk Design Talent Magasin Prisen forrige år, og de holdt onsdag show på showscenen på CIFF – messen i Bella Center, hvor de viste deres herrekollektion. Og de var skoleeksemplet på, at selv om omgivelserne ikke er de mest spektakulære, betyder det ikke meget, når selve kollektionen er god.

For Tonsure kan noget særligt. De kan balancere et sted mellem grim og pænt, lige der, hvor det »grimpæne« bliver flot uden at være kedsommeligt.

Det er en kunst, som de stadig leverer til perfektion, og denne gang var det, som om det allermest fjollede og overgjorte var fjernet og tilbage var smukt tøj, der er smukt forarbejdet i gode materialer.

Her var frakker i tyk uld, her var strik med leopard, både som sweater og tørklæde, her var smukke, grå frakker med lange ærmer, velsiddende bukser i både uld og lærred, fine skjorter med manchetter, der er længere end en klassisk kedelig skjorte, men ikke bliver »klovne-fjollede«.

Her var korte jakker, der umiddelbart så ensfarvede ud, men som var ternede i mørk bordeaux og sort, her var et tørklæde i sæl, der forfra lignede fronten af en jakke.

Der var også ting, der ikke kommer til at sælge i tusindvis, hvis overhovedet nogle. Som eksempelvis en sælskindsjakke i farvet blå og formet som en denimjakke. Ligesom store dunbukser af slagsen, der ville kunne holde en polarfarer varm – og synlig!

En af modellerne var klædt i skrap rød – nok heller ikke en bestseller, men det gav showet liv og understregede, at Tonsure kender sine virkemidler.

Når ærmerne er for lange, er det stadig rigtigt, og når skuldrene er brede, er de det på en fin måde, ikke overdrevent.

Det var helt grundlæggende virkelig pænt. Hvornår kommer det til kvinder?

Se kollektionen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.