Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ole Yde

Ole Yde, når han er allerbedst

Ole Yde kan give selv den mest madglade lys til at være tynd nok til at skrue sig i hans fantastiske kjoler.

Onsdag formiddag præsenterede Ole Yde sin efterår/vinter 2017/18 kollektion på CPH Fashion Week 2017 i Amaliegade 40.
Onsdag formiddag præsenterede Ole Yde sin efterår/vinter 2017/18 kollektion på CPH Fashion Week 2017 i Amaliegade 40.

Egentlig er det noget rod, når designere som Ole Yde melder sig ud af den officielle showkalender og placerer sig i event-kalenderen, men alligevel laver show.

Ole Yde viser jo sit tøj i Paris, men ville også give publikum i København mulighed for at se det. Det giver rod i showkalenderen, men man tilgiver ham, når han viser så utrolig pænt tøj, som han gjorde onsdag morgen på galleriet Andersen's Contemporary, hvor han med vanlig sans for detaljerne ikke bare viste sit tøj, men også lige havde skabt et samarbejde med Royal Copenhagen med en limited edition af termokopper, han havde malet. Rebekka Notkin havde også lavet en række smykker til showet.

En række indgange i begyndelsen i sort og hvidt sendte kærlige hilsner til Coco Chanel og hendes tweeddragter og  livslange fascination af kontrasten mellem sort og hvid (inspireret af nonnedragterne på det børnehjem, hvor hun voksede op), og det var en fin tone at slå an.

For Ole Yde hører ikke til i en moderne verden med store logoer og masser af bling, men i en mere klassisk af slagsen, hvor en smuk blondeskjorte og en perfekt skåret nederdel, der fremhæver kvindekroppen, er rigeligt råberi.

Det var Ole Yde, som han er, når han er bedst. Meget feminint, meget florlet og meget smukt. Men det var som om, han havde udfordret sig selv og leget med formerne. Forbløffende og velfungerende var to kjoler, hvor halvdelen af overdelen var en jakke og en kjole, så kjolerne havde et kort og et langt ærme. Så smukt forarbejdet og så ekstravagant - og dybest set for meget - men virkelig fint, fordi det var gennemført og smukt lavet.

Og elt fantastisk var en pink og grøn kjole med store ærmer, bånd i taljen og vidde i skørtet, hvor farverne var placeret i fire felter. Halvdelen af torsoen og så modsatte underdel.

Så pæn, så flatterende og brugbar. Både til hverdag (okay, en festlig en af slagsen) med en flad sko og til hende, der skal på den røde løber til Oscar-uddelingen.

Meget smuk var også en lang sort kjole med dyb udskæring foran, der smøg sig om modellens krop og muligvis er det eneste, der kunne få undertegnede til at sulte mig tynd (og dog, der findes fastelavnsboller i verden).

Det var endnu en effektiv demonstration af, at hos Yde kan ikke bare designeren sin metier, men det kan de skræddere, der syr det i den grad os. Smukt tænkt, smukt lavet. Åh så fint.

Se kollektionen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.