Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Når man VED, at der er så få pink diamanter i verden, og at der ikke kommer flere, vil prisen naturligvis stige«

Ulrik Hartmann har solgt pink diamanter i mange år. For nylig besøgte han den australske mine, hvor de kommer fra. Det var i sidste øjeblik, for minen lukker snart – og så stiger priserne endnu mere.

Jo mere intens den pink farve, jo dyrere en sten
Jo mere intens den pink farve, jo dyrere en sten

Ulrik Hartmann mangler det helt rigtige ord.

Han prøver med »fantastisk«, så »overvældende« og ender med »en kæmpestor oplevelse. Jamen, fantastisk jo.«

Han sidder på sit kontor oven over sin butik og prøver med ord at forklare, hvordan det føles at være det første menneske, der ser en millioner af år gammel diamant første gang, den er på jordoverfladen. Det allerførste menneske, der står med diamanten i hånden. Ingen har nogensinde set den før ham. Diamanten vil blive til et smukt smykke. Måske en forlovelsesring, måske hvile på huden af en kvindes bryst. Men indtil han tager den op med sin pincet og ser på den gennem sin lup, har ingen set den.

»Det er magisk,« siger han.

Alle store ord må i brug, når han fortæller om at besøge diamantminen Argyle Mine, der ligger i det nordlige Australien.

»Det var fantastisk at VÆRE der. Der er så få mennesker, som får den oplevelse, måske kun en håndfuld. Jeg er meget taknemmelig.«

Butik i 20 år

Ulrik Hartmann ejer forretningen af samme navn i Bredgade i indre København. Her har han de sidste 20 år solgt smykker for 750 millioner kroner, og en god del af dem har været diamanter fra Argyle-minen. Han har et tæt samarbejde med Rio Tinto, selskabet, der ejer minen og sælger diamanterne derfra.

Han har solgt deres diamanter i mere end et årti, han laver særlige kollektioner med de pink diamanter, og i 2016 fik han mulighed for at holde Argyle Pink Tender Preview i Moltkes Palæ – en udstillling, hvor årets fineste pink sten vises frem for kunder og forhandlere få steder i verden, før de sælges på en lukket auktion.

Men i maj 2017 fik han mulighed for at se, hvor diamanterne kommer fra. Minen ligger i East Kimberley i Australien, midt ude i ingenting, først fly til Australien og så et lille fly eller helikopter op til minebyen.

Den tur havde Ulrik Hartmann i årevis drømt om at tage på. Han havde hørt om den, set billeder, læst om den og drømt om at stå i landskabet, hvor diamanterne for godt 1,5 milliarder år siden blev til over en 400 millioner år lang periode (hvilket er kort tid, sådan diamantfremstillingsmæssigt, hvilket forklarer, hvorfor der er så forholdsvis mange små diamanter i Argyle-minen).

MInen lukker i 2021

Hans store drøm var selv at være der, men han vidste også, at det var en drøm med en udløbsdato, for antallet af diamanter er begrænset, og der er ikke mange tilbage at udvinde.

»Argyle-minen var oprindeligt en open pit mine, altså et hul i jorden. Da minen var udtømt fra toppen, besluttede man at opføre en undergrundsmine, som har kostet milliarder af kroner. Minen forventes at lukke i 2021, for så er der ikke mere at udvinde. Så er det slut. Derfor var det endnu mere interessant at se, fordi jeg jo har solgt diamanterne i mange år. Nu har jeg endnu en historie at dele med mine kunder.«

Det er en historie om en mine, der ligger midt ude i bushen, langt fra en by. Her har mineselskabet sin egen landingsbane, og de ansatte bor i en by lavet til formålet i de uger, hvor de arbejder. Her bryder man adskillige tons op fra jordens indre for blot at udvide en enkelt carat. Diamanter fra en måneds produktion af de sjældne pink kan være i et æggebæger, så der er omhyggelig overvågning af, hvem, der er hvor, og hvem, der gør hvad.

Før man træder ind på minens område, skal man undersøges, intet må tages med ud fra området. Ulrik Hartmann ville gerne have haft en håndfuld af det mineral, som mineralerne udvindes af, med hjem, men fik afslag. Man tager intet med ind, man tager intet med ud, og man er i øvrigt villig til at lade sig kropsvisitere når som helst og hvor som helst.

For Argyle-minen er målt på produktion en af verdens største diamantminer, men det er også den mine, hvor mere end 90 procent af verdens pink diamanter kommer fra. Farvede diamanter er ekstremt sjældne, men minen er kendt for champagne, pink og violette diamanter – og så de røde, som der kun findes ganske få af i minen. Og at skrive, at der er få, er nærmest en underdrivelse. Siden Argyle-minen åbnede i midten af 1980erne, har man fundet 23 (treogtyve!) i farven Fancy Red, der er den mørkeste røde farve.

Det betyder noget for prisen, for en diamant er ikke bare en diamant, den vurderes traditionelt på fire parametre, som man kalder de fire c’er: carat, colour, cut og clarity – altså størrelse (en carat er 0,2 gram), farve, slibning og klarhed. Det betyder, at værdien af en diamant ikke bare handler om, hvor stor den er, men også om, hvor smukt den reflekterer lyset, hvilken farve den har, og alle disse tre faktorer er naturbestemt. Kun slibningen har mennesket indflydelse på, og selv om man med moderne hjælpemidler kan scanne stenen og se urenheder og udregne den optimale slibning, er det alligevel et menneske, der skal gøre det, og går det galt, kan intet ændres.

»Den er så smuk«

Da Ulrik Hartmann i 2016 afholdt Argyle Pink Tender Preview i København, fortalte en ansat hos Rio Tinto, hvordan hun efter en slibning ikke havde turdet spørge sin kollega, der stod med tårer i øjnene, hvad der var sket, da sliberen havde været i gang med en særlig sjælden diamant. Tårerne betød, tænkte hun, at det var gået galt. Og det ville være så trist. Til sidst fik kollegaen fremhvisket: »Den er blevet så smuk.«

Der findes ikke nogle prislister for pink diamanter, de handles ikke på en børs, men priserne er steget med dobbelt procenttal hvert år det seneste tiår, siger Ulrik Hartmann, og de officielle priser, man kender, viser samme tendens: Verdens dyreste diamant nogensinde er en pink diamant, »Pink Star«, som blev solgt i Hong Kong for Sotheby’s tidligere på året. Den gik for 71,2 millioner dollars, og det svarer til 1,2 millioner dollars pr. carat.

Og priserne går nok kun op, fordi Argyle-minen formentlig lukkes om ganske få år. Så kommer der ikke flere farvede diamanter på markedet, og det betyder, at prisen på de pink diamanter i disse år allerede stiger enormt – bare i løbet af de seneste fem år er prisen fordoblet. De følger ikke priserne på almindelige diamanter, men er investeringsobjekter for folk så velhavende, at de kan overveje, om de vil have en(dnu en) Picasso på væggen eller en pink diamant i bankboksen.

»Når man VED, at der er så få pink diamanter i verden, og at der ikke kommer flere, vil prisen naturligvis stige,« siger Ulrik Hartmann.

»De har allerede været en god investering, og det bliver kun bedre, er jeg overbevist om.«

Han har købt og solgt de pink diamanter i mange år, men han har også et par diamant stenbreve liggende med pink diamanter, han har købt som investering.

»Kommer den rigtige køber, sælger jeg dem nok,« siger han.

»Men så køber jeg nogle nye. Pink diamanter er noget helt særligt.«

Både, når de når jordoverfladen for første gang. Og når de sidder i et smykke.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.