Klumme: Da taskesuset ramte mig

"Nu ved jeg, hvad kvinder føler", skriver Jens Rebensdorff, som fandt en taske, han bare MÅTTE eje.

Jeg har købt andre tasker i mit liv, men ingen som DENNE. Og der vil gå lang tid, før jeg er den utro med en anden. Min gamle taske har fået overbragt nyheden om dens afløser og tog det pænt, skriver Jens Rebensdorff om sit møde med en helt særlig taske.
Jeg har købt andre tasker i mit liv, men ingen som DENNE. Og der vil gå lang tid, før jeg er den utro med en anden. Min gamle taske har fået overbragt nyheden om dens afløser og tog det pænt, skriver Jens Rebensdorff om sit møde med en helt særlig taske.

Nu ved jeg, hvad kvinder føler. På et lille område af tilværelsen. Og det er jo en start.

Når kæresten kommer op i det røde felt på det feministiske barometer om flere kvinder i bestyrelser eller ligeløn, har jeg nu større forståelse for hendes synspunkter og indsigt i hendes reaktioner.

I dag kan jeg på et helt specifikt punkt se ind i kvinder. Jeg har følt, hvad de føler. Set, hvad de ser.

Jeg blev voksen i 1970erne, så jeg ved alt om, hvordan det er at stå foran en kvinde med halen mellem benene. Hvordan det er at have politisk korrekt dårlig samvittighed over ikke at kunne menstruere, mens man giver hende ret i, at Jorden er flad.

Men min nye indsigt er ikke skabt af hønsestrikkede holdninger og leflen for påtaget lighed.

Jeg har mærket taskesuset. Først som en fjern fascination af et billede af tasken på nettet. Fascinationen fortrængte jeg i første omgang, fordi jeg ikke havde behov for tasken.

Men da jeg stod i butikken og så den mørke sandfarve, og hvordan rumfordelingen var skræddersyet til min hverdag, og da jeg følte på de solide syninger og det kraftige lærred og den gedigne lynlås og remmene af uforgængelig kernelæder fastgjort med karabinhager, da mærkede jeg for alvor suset.

Da mærkede jeg behovet.

Jeg førte nænsomt mine hænder over det lille uprætentiøse firmamærke med teksten:

- Might as well have the best.

Læs også:

Suset blev ekstra dejligt, fordi tasken havde en historie og en identitet som andet end et forbrugsgode med et prisskilt. Tasken var fra et amerikansk firma, der lavede udstyr og tøj til guldgraverne under The Gold Rush i det barske Nordamerika i 1890erne. Et område, hvor uopslidelige soveposer, støvler, tæpper og strik ikke var et spørgsmål og valg, men om overlevelse.

Den taske ville gøre mig til et helt menneske. Dens indiskutable kvalitet ville sammen med fundamenterne fra klodens største bygningsværker gøre den til det eneste, fremtidens mennesker graver frem af vor tids civilisation.

Prisen var ikke specielt høj, når man påtænker, hvad kvinder kan finde på at spendere på en taske, og den var også underordnet. Jeg skulle bare have den.

Så jeg betalte og dansede ud af butikken med varme kinder og en følelse af total harmoni med mig selv. Lykkelig.

Jeg har købt andre tasker i mit liv, men ingen som DENNE. Og der vil gå lang tid, før jeg er den utro med en anden. Min gamle taske har fået overbragt nyheden om dens afløser og tog det pænt.

Den nye har stået på en stol til min morgenmad. Den har stået på en taburet ved min seng, så den var det første, jeg så, når jeg slog øjnene op om morgenen. Jeg glæder mig til at skamslide den og give den nogle tæsk, og have den med hvor som helst og fylde hvad som helst i den. For så bliver den, som alt andet gedigent håndværk, smukkere og venligere og et bedre venskab, som årene går.

Jeg har selvfølgelig mærket den maskuline udgave af taskesuset. Det er ikke en æstetisk fashionrus, men en rationelt begrundet rus, bilder jeg mig ind, og der vil gå lang tid, før jeg får det sådan igen.

Men selv om jeg nu tror, jeg ved, hvordan kvinder har det, når de mærker suset, så er det måske kun en flig af forståelse. For hvis kvinder har det sådan, hver gang de bare SKAL have den dér taske eller de par sko, så fatter jeg ikke en pind.

Læs også:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.