Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
GANNI

Kærlighed redder os alle, også Ganni

I en ond tid har man stadig brug for tøj, men også fornemmelsen af, at der findes kærlighed i verden. Det var temaet for Gannis kollektion.

GANNI indtog Refshaleøen med deres nye kollektion, hvor der var masser af kærlighed på programmet.
GANNI indtog Refshaleøen med deres nye kollektion, hvor der var masser af kærlighed på programmet.

Ganni holdt show på Refshaleøen i en af Det Kongelige Teaters haller, og den rå sal med flisegulv og hvide, skurede vægge og lofter lagde rum til showet, der havde temaet »Love Society«, hvilket dybest set dækkede over et stort ønske hos Ditte Reffstrup og hendes designkolleger om at hælde så meget kærlighed som muligt ind i kollektionen – og den verden, der virkelig behøver det.

Det er ikke specielt dybt og fortænkt, men det virkede fuldstændig rigtigt i en polariseret tid, hvor de fleste af os har brug for lidt kærlighed (nogle lidt mere end andre).

Kollektionen var dels opbygget om farven rød, med en varm og smuk orange tone, der gik igen på både dunjakker, sko og fløjlsbukser, og hjertemotiver på især et usædvanlig smukt perlebroderi, der både kom på en kort kjole, en lang sort kjole med broderi på bærestykket og en fin lille taske.

Der var hjerter på printede skjorter og rosemotiver på en ret fantastisk, tynd, silke organza kjole med grove, sorte sløjfer (skal du til bryllup næste efterår, vil jeg godt vædde en tier på, at der er en gæst til stede iført den. Eller i hvert fald i en Gannikjole).

Her var de fine blonder, Ganni har lavet længe, men her var også hilsner tilbage til en barndom, hvor verden var mere harmonisk - lidt »Det Lille Hus På Prærien«-kjoler - og der var fine, klassiske, herreinspirerede styles, især en lang, ternet frakke i grå var pæn.

Og så viste Ditte Reffstrup nogle af mærkets klassiske styles, som deres kunder elsker. Den slags har de fleste modehuse, men mange viser dem ikke på shows, hvor man kun viser det nyeste nye.

Men helt i kollektionens tema blev de allermest elskede styles brugt igen, som for eksempel en leopardkjole i strækkvalitet, der blev sat sammen med et par lange bukser og et par flade sko, hvor den fungerede fremragende.

Sådan lever de fleste af os jo også med det tøj, vi har. Vi elsker det og bruger det igen og igen på nye måder, og kan man nå til fornemmelsen, at kærligheden også bor i ens garderobe, og at alt ens tøj får én til at føle sig stærkere, bedre, mere værdsat - også hos en selv - er man nået langt.

Det er Gannis tøj et godt bud på, og kollektionen havde en optimisme, en energi og en beroligende nostalgi, man kan hvile i.

»Love will tear us apart« af Joy Division var den sidste sang under showets finale, hvor alle modellerne kommer ind samlet. Måske vil kærligheden rive os fra hinanden igen en dag, men den er også det eneste, der kan redde os. Den fornemmelse gav Gannis show. Mere kærlighed!

Se kollektionen her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.