Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jesper Høvring: Sæl på den elegante måde

Great Greenland har valgt at gå den glamourøse vej med kjoledesigneren Jesper Høvring i kampen for at gøre sælskind populært.

Great Greenland og Jesper Høvring modeshow i Den Gamle Børsbygning onsdag d. 28 januar 2015 i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Copenhagen Fashion Week 2015 Great Greenland og Jesper Høvring i Den Gamle Børsbygning
Great Greenland og Jesper Høvring modeshow i Den Gamle Børsbygning onsdag d. 28 januar 2015 i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Copenhagen Fashion Week 2015 Great Greenland og Jesper Høvring i Den Gamle Børsbygning

Det er næsten ikke til at holde ud at skrive igen og igen, at sælen er et bæredygtigt skind, som er værd at støtte, men vi tager den lige en gang mere for Grønland og især for de grønlandske fangere, der ikke har andre alternativer til kontanthjælpen end fangst af sæler.

Sælfangst er ikke noget, der sker for sjov, ikke noget, nogen gør, fordi de vil blive rige og velhavende, men fordi de fortsætter en århundrede lang kultur, og fordi de ikke har andet at gøre. Når sælen fanges, spises alt på den, så det er et på alle måder bæredygtigt og ansvarligt skind (og nej, der er ingen, der slår sælunger ihjel på Grønland.

Det var canadiere, der gjorde det, det er 30 år siden, og salg af babysæl er forbudt). Derfor er det værd igen og igen at forsøge at gøre skindet så attraktivt, at priserne på det stiger - og at det dermed kan give øgede indtægter til Grønland, der økonomisk er noget udfordret.

Great Greenland, der står for indhandlingen af skind og for garvning og farvning, har samarbejdet med flere designere, blandt andre af to omgange Benedikte Utzon, men man har nu valgt at indlede et samarbejde med Jesper Høvring.

Med Jesper Høvring har man valgt at gå den glamourøse vej. Den sympatiske designer lever fra sin butik på Frederiksberg af at lave festkjoler til damer, der skal i langt. Fra brudekjoler og kjoler til gallafester, der ikke foregår på gymnasier, men gerne inkluderer tiaraer og penge tjent i Trekantsområdet. Han laver smukt og elegant tøj, der klæder kvinder, men han laver ikke tøj, som overskrider mange grænser.

Det valg har Great Greenland truffet, og hvor Benedikte Utzon prøvede at gøre sælen sexet, har Jesper Høvring gjort den elegant. Han farver den næsten ensfarvet, lader den blive til både jakker og frakker, men bruger den også på tøj.

Fine var de små korte jakker, der næsten kunne fungere som indendørs cardigans i de kolde måneder, lige som de frakker, hvor Jesper Høvring har kombineret sælskindet med en tyk grå uld, fungerede godt, fordi tøjet så får en blødhed og bøjelighed, der uanset hvor meget man priser de nye garvemetoder i Grønland, er svær at få ind i tøj, der kun er lavet af sælskind.

På samme måde var kjoler med bærestykke i sæl - også den sidste indgang, en festkjole i silke med sæl øverst - virkelig vellykkede og lader sælen fremstå som en smuk dekoration. Den kunne Kronprinsessen sagtens iføre sig på officielle opgaver, hvis hun havde lyst til at promovere både dansk og grønlandsk design.

Knap så velfungerende var frakker med ærmer, der nærmest var klokkeformede. Det var som om, kontrasten mellem det ret grove skind (for sæl ER jo ikke tyndt og sart, det er tykt og groft og vandtæt og med stride hår) og den elegante spinkle form blev næsten for voldsom.

Men grundlæggende var det et interessant bud på brug af sæl, som forhåbentlig vil gøre det muligt for fangerne i Grønland at fortsætte med at fange sæler. Og som er smukt nok til, at selv folk, der ikke kender historien, har lyst til at tage tøjet på.

TV: Se showet her:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.